• Mikkel591

GP Thailand - Top 8


Årets VM-sæson er nu to GP'er gammel, og det var noget af et show da cirkusset rullede over Si Racha i Thailand, til anden afdeling her i den netop forgange weekend. Vi håber at mange af jer fulgte med os på Eurosport 2. Men hvad vi synes der var det vigtigste ved GP'et? Hvor er vi glade for at I spørger:

1. KTMania: Tony og The Bullet er ved at være tilbage i form. Der er vidst ikke mange andre måder at sige det på. Efter at have indledt ude af vanlig form i Qatar var der 2x2 heatsejre til begge. Nu ved de andre hvad de skal køre efter.

2. Banen: Her tænker vi selvfølgelig på plejen af den (ikke på de grimme kanter). Normalt bliver banerne i sådan et klima vandet til pladder for at forhindre dem i at støve, med det glimrende resultat, at man starter i pladder og slutter i støv. I Thailand var banen lidt glat i starten, men forholdt sig fin og kaffebrun igennem alle fire heat.

3. Tilskuertallet: Man havde valgt at sætte priserne på billetterne ned så de lokale kunne være med, og det var naturligvis noget der kunne ses på lægderne. Godt at se! Og godt for sportens udbredelse.

4. Shaun Simpson: Briten sluttede sidste år med en GP-sejr, og kørte et flot GP i Thailand. Et holeshot i første heat blev lidt overstrålet af et styrt efter en batalje med Gautier Paulin, men et godt indtryk fra Shaun. Mere af det!

5. Jeremy van Horebeek: JVH er genfødt på Yamahaen. I stedet for at forsvinde tilbage i feltet eller måtte kæmpe sig op igennem det, så var han med i spidsen fra start og kunne blive ved at presse på. Virker som en anden kører end han var på Kawasakien. Ligesom vi kan huske ham fra MX2.

6. Glenn Coldenhoff: The Hoff har været den helt store guldfugl for Suzuki, der jo har ledt efter en vindende konstellation i nogle sæsoner efterhånden. Derfor må de være tilfredse med at deres kører ligger hårdt ud i spillet om podiepladserne.

7. Skader: Her forstå som "heldig at ingen kom mere til skade". Både Jake Nicholls og Tommy Searle tog nogle voldsomme ture, men Nicholls var ude til andet heat, imens Tommy eftersigende skulle være "sluppet", men en brækket arm. Når man tænker på hvor voldsomt det så ud, så har han været heldig. Vi håber han er hurtigt tilbage igen.

8. Clement Desalle: Manglede for alvor noget under første afdeling, men var tilbage på podiet i Thailand. Selvom Cairoli forholdsvist nemt kom forbi i andet heat, så var det godt at se CD tilbage hvor han skal være.

Højdepunkter: http://youtu.be/njqcoA1Ou90

Næste afdeling er i Brasilien d. 30/3. Vi ses!

Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani

#mxgp #thailand #top8

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.