• Mikkel591

Jubilæumsløb på Nisseringen


I 2014 har Danmarks Motor Union (DMU) 100 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres på ordentlig vis. Det sker med forskellige tiltag igennem hele jubilæumsåret, og den kommende søndag foregår fejringen på Nisseringen ved Næstved, hvor der vil være kørsel på både to, tre og firhjulet maskiner i flere forskellige motorsportsgrene.

På dagen vil der være kørsel på hele tre baner, så der vil være motorcykelsport for en hver smag.

Pitbike er en ny sportsgren i DMU-regi, og på dagen, afholder de store drenge på de små motorcykler deres første officielle DM-afdeling nogensinde. En markant milepæl i DMU, som er med i fejringen af en 100 år gammel union, mens der samtidigt gøres plads til nytænkning og nye vinde.

Super Enduro er også en af de sportsgrene, der oplever en massiv fremgang i disse år. I denne disciplin kommer motorcykler – som i princippet kunne køre på gaden – på nogle hårde tests med indlagte forhindringer i form af træstammer, bildæk og meget andet, der er bygget specielt til jubilæumsløbet på Nisseringen.

Når der er nyt, så skal der selvfølgelig også være gammelt i fejringen af en 100 års fødselsdag, og den del vil classic-kørerne stå for på Nisseringen. I denne klasse bliver der kørt på motorcykler fra den gang far var dreng, og selvom flere af dem er udstillingsværdige, så bliver de på ingen måde sparret.

I den mere moderne og traditionelle afdeling, viser Trial-kørerne deres balancekunst, mens de firhjulet Quad-kørere, sidevognene og de almindelige solo motocross kørere, håndterer sving, hop og langsider på de almindelige motocross baner.

Du kan finde vej på www.nisseringen-mc.dk under ”Spørgsmål”.

Tidsplan:

BANE 1: 09:00 - 09:15: Træning Classic 09:20 - 09:35: Træning Sidevogn + Quad 10:40 - 10:55: Træning Mini 11:00 - 11:15: Træning Maxi 11:15 - 12:00: Pause 12:00 - 12:10: Sidevogn Heat 1 12:20 - 12:30: Quad Heat 1 12:40 - 12:55: Classic Heat 1 13:05 - 13:20: Mini Heat 1 13:30 - 13:45: Maxi Heat 1 13:55 - 14:05: Sidevogn Heat 2 14:15 - 14:25: Quad Heat 2 14:35 - 14:50:,Classic Heat 2 15:00 - 15:15: Mini Heat 2 15:25 - 15:40: Maxi Heat 2 15:50 - 16:00: Sidevogn Heat 3 16:10 - 16:20: Quad Heat 3

BANE 2: 10:00 - 11:15: Super Enduro og Trial 11:15 - 12:00: Pause 12:00 - 16:00: Super Enduro og Trial

BANE 3: 10:00 - 10:15 Træning Micro C 10:20 - 10:35 Træning Micro B 10:40 - 10:55 Træning Pitbike 11:00 - 11:10: Micro C Heat 1 11:15 - 11:25: Micro B Heat 1 11:30 - 11:40: Pitbike Heat 1 11:40 - 12:30: Pause 12:30 - 12:40: Pitbike Heat 2 12:45 - 12:55: Micro C Heat 2 13:00 - 13:10: Micro B Heat 2 13:15 - 13:25: Micro C Heat 3 13:30 - 13:40: Micro B Heat 3

#dmu #dmujubilæum

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.