• Mikkel591

RV gjorde det igen - AMA SX


"Supercross er en sport, hvor et helt felt kæmper om sejren, og så vinder Ryan Villopoto til sidst". Afledt fra et gammelt mundheld om boldspil, må man sige at det er sandt. For endnu engang lykkedes det i lørdags Ryan Villopoto at sætte konkurrenterne på plads, og snuppe endnu en titel. Endda en uge før tid. Hele feltet var rykket til New York, og da hele PC Kawasaki-banden var sat ud af spillet, så var der samtidig banet vej for Justin Bogle i den lille klasse. Lidt opsamling og video har vi støvet op. (I god tid som sædvanlig)

Video fra aftenen: https://www.youtube.com/watch?v=S1uxgHfLdc8

450 Class

Alles øjne var på Villopoto. Men ingen klarer den slags pres bedre end ham. Han har trods alt også prøvet det før. Og med en sejr i New York (East Rutherford), kan han ikke længere hentes i den samlede stilling. Endnu en titel er altså i bogen. Eli Tomac og Josh Hill sluttede podiet af, imens Justin Barcia og Ken Roczen lukkede og slukkede i top 5. James Stewart sluttede symptomatisk aftenen, med at skade sit knæ slemt. Vi håber han er hurtigt tilbage.

Resultat, New York:

1. Ryan Villopoto - Kawasaki

2. Eli Tomac - Honda

3. Josh Hill - Suzuki

4. Justin Barcia - Honda

5. Ken Roczen - KTM

6. Ryan Dungey - KTM

7. Mike Alessi - Suzuki

8. Andrew Short - KTM

9. Trey Canard - Honda

10. Weston Peick - Suzuki

Samlet:

http://results.amasupercross.com/xml/SX/events/S1480/S1F1POINTS.pdf

250 East Class

Justin Bogle må være tilfreds med hvordan sæsonen er forløbet. Efter en voldsom skade i opstarten - hvor folk dårligt troede han ville komme til at køre - så er han nu i spidsen af serien. Det stod klart efter hans sejr i New York. I kampen med Pro Circuit Kawasaki-drengene igennem sæsonen, sørgede Bogle for at holde sig til, og det høster han nu frugten af. Jeremy Martin kørte Yamahaen op på andenpladsen, imens Vince Friese tog sidste plads på podiet. Matt Bisceglia og Matt Lemoine snuppede de sidste pladser i top 5.

Resultat, New York:

1. Justin Bogle - Honda

2. Jeremy Martin - Yamaha

3. Vince Friese - Honda

4. Matt Bisceglia - Honda

5. Matt Lemoine - Kawasaki

6. Kyle Cunningham - Honda

7. Alex Martin - Yamaha

8. Michell Oldenburg - Honda

9. Jimmy Decotis - Honda

10. Jackson Richardson - Honda

Samlet:

http://results.amasupercross.com/xml/SX/events/S1480/2EF1POINTS.pdf

Så er der ellers kun en enkelt runde tilbage. Viva Las Vegas!

Foto: VitalMX/GuyB

#amasupercross #ryanvillopoto

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.