• Mikkel591

TKO tilfreds med sit første MXoN


Thomas Kjer Olsen var den helt store danske oplevelse til årets Motocross of Nations i Letland, og det danske talent var en stor del af Team Danmarks plads som nr. 15. Årets største motocross event var som sædvanlig et tilløbsstykke, og som førstegangsdeltager var der mange indtryk der skulle bearbejdes. Men som altid gik TKO på med krum hals.

Thomas Kjer Olsen: "Det var virkelig et MXoN jeg havde set frem til, men selvfølgelig også været rigtig nervøs over. Banen passede mig fint og vejret var koldt ligesom i danmark. Træningen gik godt. Jeg fandt en god rytme og jeg kunne godt lide banen, mange store hop og tekniske sving, så jeg fik lavet nogle okay tider og blev nr. 12 i træningen. Godkendt. Til kvalheatet blev der trukket nr. 4 til bommen, så det var helt perfekt og jeg fik en rigtig god start. Jeg kom dog lidt i problemer på første omgang og mistede nogle placeringer. Jeg ligger omkring nr. 10 og kæmper med nogle hurtige drenge de første par omgange. Efter cirka 10 minutter ligger jeg nr. 8 og har et godt hul ned til nr. 9, så jeg kan slutte heatet som nr. 8. Super tilfreds.

I heat 1 får jeg lavet en start som cirka nr. 20, men på 3 omgang må jeg ned at ligge i et sving og dropper helt tilbage som nr. 33. Jeg kommer dog stille og roligt igang igen og får kørt mig op på en 24. plads da jeg kører over målstregen. Et godt heat på trods af et styrt.

Heat 2 var kun 30 minutter efter heat 1, så jeg vidste det ville blive hårdt. Jeg laver en dårlig start som ca. 27'er, men jeg får mig kørt mig op som nr. 20 og ender der. Altså et kanon godt heat med mange kampe og godt flow i cyklen.

Alt i alt var mit første MXoN et rigtig godt løb, med gode resultater og en lærerig oplevelse. Jeg vil gerne sige tak til, Yamaha Danmark, Jens Bramming, Fox Nordic, Kruze, Easymx, og selfølgelig min mor og far, for en god sæson"

Foto: Steffen Schollbach / www.pixel-cross.com

#thomaskjerolsen #mxon #mxonletland

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.