• Mikkel591

Galt GP i Lommel!


Lommel er et velkendt sted. Kyle Chisholm beskrev banen således, efter MXoN i 2012: "If hell has a track, this is it". Under alle omstændigheder - hvad end man elsker eller hader sand - så sker der altid ting og sager i Lommel. Og i dag blev ingen undtagelse. Rokeringer, overraskelser og heldigvis gode danske præstationer.

MXGP

I den store klasse, var dagens positive overraskelse, britiske Shaun Simpson. Skotten vandt kvalheatet og begge heat, og tog knusende sikkert sejren i sandet. Det gjorde han foran Gautier Paulin, der henviste Romain Febvre til tredjepladsen. Febvre var dog rigtigt godt kørende, men et par styrt gjorde ham ondt. Evgeny Bobryshev og Kevin Strijbos lukkede og slukkede i top 5.

Resultat, Belgien:

1. Shaun Simpson - KTM

2. Gautier Paulin - Honda

3. Romain Febvre - Yamaha

4. Evgeny Bobryshev - Honda

5. Kevin Strijbos - Suzuki

6. Jeremy van Horebeek - Yamaha

7. Todd Waters - Husqvarna

8. Glenn Coldenhoff - Suzuki

9. Tyla Rattray - Kawasaki

10. Gert Krestinov - Honda

Samlet:

Romain Febvre - 547p

Gautier Paulin - 483p

Antonio Cairoli - 423p

MX2

Efter sidste runde, sad de fleste nok og tænkte: "Hmm. Herlings ude. Så bliver det imellem Guillod og Gajser". De fleste overså, at Pauls Jonass faktisk kun var ti point efter de to, og med to andenpladser i dag, så kunne han tage over føringen i den samlede stilling. Max Anstie kørte blændende og vandt begge heat. Anstie har virkelig sat slutspurten ind, og har måske været bedste mand, de sidste tre GP'er. Tim Gajser havde en hård dag på kontoret, men med en sjetteplads, har han kun 4 point op til Pauls Jonass. Helt galt gik det for Guillod, der sluttede dagen som nr. 19.

Resultat, Belgien:

1. Max Anstie - Kawasaki

2. Pauls Jonass - KTM

3. Petar Petrov - Kawasaki

4. Julien Lieber - Yamaha

5. Harri Kullas - Husqvarna

6. Tim Gajser - Honda

7. Jeremy Seewer - Suzuki

8. Benoit Paturel - Yamaha

9. Jordi Tixier - Kawasaki

10. Brian Bogers - KTM

Samlet:

Pauls Jonass - 433p

Tim Gajser - 429p

Jeffrey Herlings - 423p

De danske drenge gjorde det fortræffeligt i dag, hvor især Thomas Kjer Olsen strålede. En heatsejr og en tredjeplads, blev til en andenplads på dagen efter Lars van Berkel i EMX250. Glen Meier leverede en flot ottendeplads i EMX125 samlet. Thomas ligger nr. 7 i sit mesterskab og Glen nr. 9 i sit. Der var desværre ikke point til Sam Korneliussen i EMX250. Heller ikke til Jonas Bjerrum i EMX150.

#mxgp #mxgpbelgien

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.