• Mikkel591

Mathias Tang på Suzuki i 2016


Mathias Tang har været toneangivende i B125-klassen i år, og med en hofte der var gået af led et par dage forinden, kæmpede han sig igennem finalen, og sikrede sig sit mesterskab. Mathias taler os igennem sin sæson her, hvor han også løfter sløret for, hvad der skal ske til næste år.

Mathias Tang: "Min sæson startede rigtig godt ud, på trods af at jeg ikke havde trænet så meget sand, men kørt meget supercross hele vinteren. Til den første afdeling i Hadsund, vandt jeg første heat og blev 2'er i andet, hvilket var over al forventning i sandkassen. I Næstved vandt jeg begge heat og trak 22 point fra, så jeg fik den røde nummerplade, til jeg skulle køre på hjemmebane i Hedeland. Her havde jeg dog et uheldigt styrt i kvalen', men blev 2'er og 1'er i heatene. Resten af sæsonen gik ellers rigtig godt, både til DM og til regionsmesterskabet, hvor jeg også lå i spidsen. Ugen op til sidste afdeling af DM, var jeg om tirsdagen i Kolding og træne med min træner Brian Kjær Jørgensen, hvor jeg lavede en stor fejl, væltede og rev hoften af led. Jeg fik at vide af lægerne at jeg nok skulle indstille mig på at holde mig i ro i 3-4 måneder, men dagen efter, da den var sat på plads, kunne jeg selv halte fra hospitalet, med troen på at jeg godt kunne kæmpe mig igennem sidste afdeling, hvor jeg bare skulle køre to syvendepladser hjem for at blive mester. På et privathospital, fik vi at vide at skaden ikke skulle kunne blive værre, medmindre den røg ud af led igen. Så det var kun smerter der skulle gøre at jeg ikke kunne køre. Fredagen inden var jeg hos en heksedoktor, der hjalp smerten lidt væk og så besluttede jeg mig at køre.

I kvalen' kørte jeg forsigtigt og satte først en ordentlig tid til sidst, som 6'er. I første heat kørte jeg en fjerdeplads hjem, som var lidt over forventning i forhold til hvor ondt jeg havde. I andet heat blev jeg 8'er, og så var den hjemme. Det var fantastisk at se så mange mennesker, der støttede til det sidste og de skal have en kæmpe tak, alle der har gjort det muligt! I 2016 og 2017 skal jeg køre Suzuki igennem Roskilde Motocross Center og C. Reinhardt, hvilket vi begge ser meget frem til, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med 250cc i B-MX2. Jeg vil gerne sige tak til alle der har gjort det muligt for mig at komme hertil hvor jeg er nu, og ikke mindst der hvor jeg er på vej hen! Det er noget jeg sætter stor pris på!"

#mathiastang #bdm

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.