• Mikkel591

STAFF BLOG: Ting der ville gøre motocross bedre


Du suger luften i lungerne. Mærker en brise kærtegne din kind. Der lugter fælt af en gammel Maico der smider olie. Til venstre for dig er en gut ved at skifte fjedre i sine dæmpere, kun ved hjælp af en rørtang, en termokande og en iver større end livet selv. ”Jeg var nærmest kun et pennestrøg fra VM. Det var inden 4-takt, sprøjt og alt det pis. Hører I efter rollinger? Har du aldrig hørt om VM? Viborg-mesterskabet...” En mand i overalls deler ud af erfaringen. For hans fødder sidder en flok micro’er. Han drikker snaps fra lommelærke. Fløjter med på en bilalarm i det fjerne. To knægte med fritlagte ører, nærmer sig slagsmål. Striden skyldes et block pass tidligere. ”Det er jo bare ræs, din bøss’’,” galer den ene. ”Men det må man sgu da ikke i cafeteriet,” hyler den anden. En pige med et pitboard, stopur og lyserøde extensions lavet af mårhundehår, får manet til besind. En banemand tøffer forbi i en traktor. At det der knaser, er en sidevogn under ploven, skænker han ikke en tanke.

Motocross er fantastisk. Uanset hvor meget sporten træder på dig, og til tider losser dig i løgene. Selv når din Vertemati knækker stellet otte steder, og skyder stemplet op igennem sædet. Efter et øjebliks raseri, får du lyst til at kramme den og sige undskyld. Men kan sporten så ikke blive bedre, spørger du? Selvfølgelig kan den det. MX-Index bryder det ned for dig.

1. Sponsorater udmålt efter hvor interessant sporten egentlig er.

”Hvad siger du? Du slår til kuglen? Hvor er ham der skal forhindre det så? Det er der ikke nogen der skal? Største fare er sand? Og du kører imellem hullerne i Ellertens rigtig grimme oldemor? Så bliver du vel i det mindste træt af at bære på køllerne? Nej? Det ordner en knøs fra Filippinerne? Jeg har hørt alt hvad jeg skal vide. Er 150 millioner om året nok? Hvad med en strikvest af bladguld? Medicinsk blåstempling af dit alkoholmisbrug? Tag min Jaguar. Min nyre. Min førstefødte. Din herlige gudsbenådede køllesvingende rødvinsslubrende pigsko-fantast af en hulkugle-ekvilibrist!” Nu må galskaben stoppe! Lad os udmåle pengene i sporten, efter dens præmisser.

2. Straffrihed til at tæve folk der spørger om du kan lave backflips.

Du kender det godt. Du møder nye mennesker, fortæller fascineret om motocross, men bliver hurtigt afbrudt. ”Kan du nogen tricks?” ”Kan du lave et backflip?” Konsekvenserne ved mediernes fjollede strategier rammer dig som en knytnæve i mellemgulvet, så du spytter blod. Motocross handler om at køre stærkest. Hverken mere eller mindre. Frustrationen over omverdenens uvidenhed, laver bremsehuller i din sjæl. TV-typer, med indsigt mindre end Thomas Mygind, og arrogance så stor at den har problemer med at ligge på Saturn, tæsker FMX på skærmen, og kalder det motocross i et væk. Her skal der slås hårdt ned. Straffen hedder øreflipper i vaffeljern til der lugter brunt og branket. Og en lammer. Der hvor det gør mest nas på skulderen... Fandme’!

3. Grøntsager med Monster-smag.

Motocross kræver god fysik. Deraf er kosten en vigtig faktor. Onde tunger påstår dog, at dit aparte indtag af hotdogs med stærk sennep og energidrik fra Lidl falder en knivspids udenfor kostpyramiden. Du gider ikke lytte. Kalder kritikere for bøgserøve’ og rak alle til hobe. Selvom det irriterer dig en kende, at måtte udgå af alle heat, fordi du besvimer når du begynder at svede. Og at dit venstre øje svigter bare du binder sko. Din dårlige form er legendarisk. Du skriver autografer ud til Lars Løkke. Hvis de nu bare konstruerede de sunde ting, med en god smag af Monster, Red Bull eller guldkarameller, så var vi ude over problemet. I en tid hvor det er muligt at sende sonder til Mars, og gøre Linse Kessler til et legitimt forbillede, burde det kunne lade sig gøre.

4. Automatiske flagposter.

”Så du det ikke?” Du er oppe i det røde felt. Din crosser ligger på banen med flækkede gaffelben. Du har dækspor på maven. Og knækkede eger ragende ud af brystet. Dine nye 100%-briller er havnet i dine underbukser. Din højre støvle mangler en sål. ”Han kørte mig sgu af!” Du råber så højt du kan. Flagposten fatter intet. ”Er du sikker,” grynter han. Du spytter en tand ud. Laver han sjov? Du gurgler noget der skal lyde som en trussel. ”Jeg er jo bare frivillig,” forsvarer han sig. Flagposterne har alle dage helst været fri. Ingen har lyst, og ventetiden til en træning giver dig grå hår på knæene. Hvis man nu fandt på en automatisk løsning, der noterede alt, og altid var på pletten. Så kunne alle slippe. ”Det var ham der!” Du peger indigneret på misdæderen. Truer ham med tæsk. Du overvejer på intet tidspunkt om du skal slappe lidt af overfor flagposten og de andre officials. Den 50cc’er ramte dig ikke med vilje.

5. Et filter der aldrig skal renses.

De griner hånligt til dig. Ville spytte på dig hvis de kunne. Krøllede, slimede, støvede. Som en klase deforme Hokkaido græskar. Twin Air-logoet er skjult under et lag skidt så tykt, at det minder om en middelstor skærekage. Med ben der føles som bly, trasker du af sted efter spand og sæbevand. Rådene er mange. Du har prøvet dem alle. Fra internettet. Fra klubben. Selv dem du har fået af ham den gale, der sidder foran miljøstationen og kagler. Og praler af at kende Geboers personligt. Intet har virket. Du har smurt dine filtre ind i stegefedt. Sprøjtet dem med daggammel Tequila. Svunget dem over hovedet ved fuldmåne, imens en affjedringsekspert ofrede kølerslanger med en ukrudtsbrænder. Intet virker. Kunne man ikke bare finde på noget, så man ikke behøvede skifte filter? Eller i hvert fald vaske dem...

6. Gratis høreværn til smålige naboer.

Af den slags der er kronisk monteret med en rusten skruestik. Aldrig har en debat været formet af mere pattebørns-logik og af flere grundløse løgne, end hos nej-siden imod enhver crossbane. Uden hold i fakta, data eller personligt vidnesbyrd, marcherer lokalrådets soldater i kamp, med en grålig halvnisse fra det lokale naturcirkus, med sig som savlende fløjtespiller. Beviser, virkelighed og andre menneskers meninger trædes ned for fode. ”Det kan godt være jeg har boet klods op af en motorvej i 46 år, og arbejdet på stålhammer- og båthornsfabrikken i 50, men jeg kunne TYDELIGT høre motorcykler i går. Det var lige så en hveps lettede i haven!” ”Men... vi kørte slet ikke i går?” ”LØGN! MILJØSVIN! EGERNDRÆBERE! BALLADEMAGERE!” Og mere af samme skuffe. På ingen måde i orden. Nultolerance overfor fornuftens spøgelsesbilister. Fluks!

7. Noget ondt - og bittert - om prisen på gulpladebiler.

Håndsvinget niver i skulderen. Belægningen på rattet er af asbest og brygget under krigen – den seneste imod svenskerne. Rusten har gnavet så meget i skærmkasserne, at du har måttet dressere rotterne til at holde sammen på karossen. Motoren hoster i gang. En røgsky forlader det hullede udstødningsrør. 5 minutter senere lander hærens bomberyddere og PET på din adresse. ”Jamen... Jeg skulle bare på tanken!” prøver du, imens du bliver lagt i jern. Sigtet for særlig groft miljøsvineri og mulig sennepsgas-terror. Din gamle kassevogn oplevede slaget ved Svold i første geled, var det første Leif den Lykkelige så i Vinland og fragtede Genghis Kahn frem over slagmarken. Desværre tillader systemet dig ikke at købe en nyere, da en bureaukrat – må hans uldsokker være for evigt hullede – har ødelagt al logik og muligheder på den front, med alle fjollede afgifts- og registreringsregler for den slags biler. En dragt prygl skulle de have...

8. Ikke en pind.

Motocross er den bedste sport i verden. Den har nerve, sjæl og intensitet nok til at få selv den mest stivnakkede fodboldfan, til at ligge og tude i hjørnet. Hvis vi sammen løfter i flok, så kan vi få åbnet øjnene, på dem der endnu ikke har set lyset. Jeg tror på os!

#staffblog #satire #blog #sjov

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.