• DMU

24MX DM-A support klasser


Motocross løbskalenderen er nu helt på plads, og det betyder samtidigt, at der er sat navn på support klasserne ved samtlige 5 afdelinger af 24MX DM-A serien.

Ved årets første afdeling på Honda Park i Randers bliver det en Super 2-takt klasse (125cc til 500cc) der skal køre med som support, og reglen for at kunne deltage i denne klasse er, at man skal have et A eller B maxi kørerlicens, og så skal alderen på motorcykel og mand være mindst 40 tilsammen. Det vil sige, at hvis en kører er fx 31 år gammel, så skal hans motorcykel være 9 år, og er man over 40 år gammel, må man køre på en helt ny maskine. Derudover skal man være opmærksom på, at arrangørerne forbeholder sig ret til, at lukke tilmeldingen eller vælge imellem de tilmeldte såfremt der er mere end 40 tilmeldte.

Derefter kører damerne med om deres DM ved de to næste afdelinger i Hedeland og Svendborg, inden B125 DM kørerne kører med på Mors, og til slut er DM Mini 85 Open med som support ved finaleafdelingen i Næstved.

Samlet ser den færdige 24MX DM-A kalender 2016 således ud:

1. maj. Randers MX1/MX2 + Super 2-takt 29. maj. Hedeland MX1/MX2 + DM Dame 19. Juni. Svendborg MX1/MX2 + DM Dame 28. august. Mors MX1/MX2 + DM B 125 11. september. Næstved MX1/MX2 + DM Mini 85 Open

#dma

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.