• Mikkel591

- MX1 er jo nyt for mig


Benjamin Strate er rykket op i den store klasse til 2016, og han gør hvad han kan, for at blive klar til sin første sæson i på den store maskine. Han er dog ikke helt fremmed på 450'eren, og har fået trænet godt igennem, selvom han stadig kæmper for at få det hele til at hænge sammen. Vi tog lige temperaturen på hans forberedelse.

Benjamin Strate: "Jeg har fået trænet godt her i vinter synes jeg. Jeg har boksetrænet og løbet hele vinteren, samt kørt hver weekend, så vidt som muligt. Og så har jeg lige været en uge i Italien, hvor jeg fik kørt en masse timer i det fedeste vejr, på nogle rigtig fede baner, så det er helt kanon. Jeg synes selv jeg har rigtig god fart på, og jeg har også fået en masse skulderklap med på vejen, så jeg håber det kommer til at gå godt. Jeg synes stadigvæk at det er lidt svært, at få arbejde og træning til at gå op i en højere enhed, og så er pengene heller ikke de store - men jeg gør hvad jeg kan og håber det rækker til at komme i top 5. Nu skal jeg køre to løb her i den kommende weekend, hvor jeg forhåbentlig kan snuse lidt til, hvor jeg ligger henne ad. Jeg synes det er svært at have et mål, da MX1 jo er helt nyt for mig. Men jeg tænker, som sagt, at en top 5, forhåbentlig er til at opnå. Jeg glæder mig meget til at køre for mit nye team - Team GG Racing. Jeg glæder mig til at prøve et år, hvor jeg virkelig føler at der er styr på tingene og hvor jeg ved at det team der står bag mig, virkelig støtter mig og tror fuldt ud på mig."

Foto: Klaus Rasmussen

#benjaminstrate #dma

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.