• Mikkel591

Rasmus fik sine første røde point


Da Hondas EM i 150cc blev sparket i gang i weekenden i Teutschenthal, var det med en enkelt dansker på startlisten. Rasmus Kjær Nielsen stod bag det enlige Dannebrog, og vi kunne da godt tænke os at høre, hvordan han oplevede sine første point i den røde EM-klasse.

Rasmus Kjær Nielsen: "I løbet af sæsonen håber jeg at kunne køre om top 15, som jeg vil være helt tilfreds med, det ville endda være lidt over mine forventninger. Oplevelsen var helt utrolig til premieren i Tyskland. Vi kom til at stå i telt overfor Tim Gajser, og alle de hurtige kørere, så det var en sjov oplevelse. Udover det, så bare det at kunne få lov til at se løbene hen ad dagen, og gå rundt ved alle VM-kørerne, det var unikt. Tempoet i EMX150 er noget hurtigere end jeg faktisk havde forventet, især top 5. Men generelt var selve tempoet bare helt anderledes. Alle kørerne kører bare stærkt, selv fra sidstepladsen og op. Der er ingen som venter på en. Til næste løb, som foregår i England på Matterley Basin, vil jeg fokusere på at være mere hård i heatene, og på ikke at slippe gassen, bare fordi at vi kører tæt. Jeg vil fokusere en del på min hastighed og hoppene, som er meget større end herhjemme i Danmark. Men jeg er fuldt tilfreds med en samlet 16. plads i den første afdeling, og jeg ved nu hvad jeg kan forberede til næste løb, med hjælp fra min træner og mine forældre!"

#rasmuskjærnielsen #emx150 #mxgp

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.