• Mikkel591

En gylden weekend


Sara Andersen kører sin første sæson på maxi-cykel, men hun er allerede ved at slå sit navn eftertrykkeligt fast - især efter weekendens pragtpræstation og EM-guld i Polen. Vi fik en status fra Sara, efter weekendens strabadser.

Sara Andersen: "I 1. heat var jeg omkring en 5. plads fra start, og kørte mig op som 2'er. Jeg lå og pressede Julie [Dalgaard] som lå 1'er lidt, men jeg nåede aldrig forbi. Jeg var rigtig glad efter 1. heat. Jeg havde nemlig slet ikke regnet med, at jeg kunne være med helt oppe i toppen. I 2. heat kommer jeg rigtigt dårligt fra start, og vælter i første sving. Dermed var jeg sidst ud af 40, men jeg kørte mig hurtigt op og endte som 2'er, tre sekunder efter 1'eren. I 3. heat kom jeg dårligt fra start igen, men uden at vælte. Banen var blevet meget glat på grund af at de havde vandet den, så jeg skred ud og måtte lige en tur ud af banen. Jeg var meget nervøs, og kunne ikke rigtig få det til at køre i starten. Det blev bedre i løbet af heatet og jeg endte som 3'er lige efter 2'eren.

Min bror og forældre havde en idé, om at jeg nok havde vundet, da jeg kom ud fra sidste heat, men det var meget tæt, så der gik lidt inden vi fandt 100 % ud af at jeg havde vundet. Jeg blev/er simpelthen så glad, jeg kan stadig ikke helt forstå det. Jeg vil gerne sige tak til alle der har hjulpet mig hertil. Jeg er meget taknemmelig."

#saraandersen

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.