• Mikkel591

Glen Meier i supercross-mode


Den tyske supercross-serie ruller for fuld musik. I sidste weekend var feltet en tur i München, inden turen går til Chemnitz i den kommende weekend, og en af dem der er med hvor det sker, er danske Glen Meier. Vi har fået en status fra ham ovenpå München, og inden det går løs i Chemnitz.

Glen Meier: "Jeg kørte i weekenden anden afdeling af ADAC Supercross i München. Om fredagen kvalede' jeg direkte ind til finaleheatene fra tidskvalen', som den hurtigste i min gruppe. I første finaleheat fik jeg en god start som nr. 4, men jeg bliver desværre kørt af på første omgang. Jeg kommer op som allersidst og ender som nr. 9. I andet heat får jeg en okay start, men jeg bliver påkørt i første sving og kommer afsted som en af de sidste, og ender som nr. 8. Lørdag bliver jeg nr. 3 i min kvalgruppe og må så ud i kvalheat, hvor 3 går videre. Det vinder jeg dog, og er videre til finaleheatene. I første finaleheat får jeg en god start, men lige efter starten, skal vi ud i wuptierne, hvor ham foran mig laver en fejl, jeg rammer ham og vælter. Jeg kommer op allersidst og slutter som nr. 11. I andet finaleheat får jeg en dårlig start, men jeg får kørt mig op som nr. 7 og slutter der. Alt i alt en lidt uheldig weekend, med nogle trælse styrt, men sådan er supercross. Jeg ligger samlet nr. 8 i serien. I denne weekend skal vi køre tredje afdeling i Chemnitz, hvor mit mål er at kvale' ind til finaleheatene og lave nogle stabile heat, uden styrt!"

Foto: Steffen Schollbach / www.pixel-cross.com

#adacsx #adacsxcup #glenmeier

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.