• Mikkel591

Op og ned for Thomas Kjer Olsen i Rusland


I den netop forgangne weekend, var VM-karavanen taget imod øst – nærmere bestemt russiske Orlyonok, hvor en flot anlagt bane med havkig, ventede på kørerne. Danske Thomas Kjer Olsen kom til Rusland som en samlet nummer tre i MX2-klassen, og den position skulle danskeren forsøge at holde, da feltet tørnede ud. I kvalifikationen lørdag, endte TKO med en femteplads, så det hele tegnede lyst til søndagens pointgivende heat – det hele, altså lige med undtagelse af himlen over Rusland. For søndagen endte som et regulært VM i mudderbad, og det blev derfor en helt anden sag, end hvad vi ellers havde gået og håbet på. I første heat var Thomas dog fyr og flamme, og han kunne således snuppe sin anden heatsejr i år, og samtidig lægge an til måske endnu en GP-sejr! Desværre ville lykkens gudinde det anderledes, og gav den lange dansker problemer på første omgang af andet heat, hvilket resulterede i en plads som nummer tyve. Det rakte til en ottendeplads samlet, men heldigvis er Thomas stadig på den samlede tredjeplads.

Thomas Kjer Olsen: ”Jeg var virkelig glad for sejren i første heat, og håbede på at gøre det lige så godt i andet. Jeg måtte virkelig grave dybt for sejren i første heat. Det regnede meget, hvilket gjorde en god start altafgørende. Jeg snuppede spidsen efter et par sving, pressede på og forsøgte at undgå fejl. Mine briller holdt næsten til målstregen, hvilket var rigtig vigtigt for sejren. Det gik ikke så heldigt i andet heat ... Jeg styrtede næsten lige efter starten sammen med en anden kører, og da jeg samlede cyklen op igen, så jeg at forbremsen var knækket. Det er som det er, og vi fortsætter for at få nogle flere sejre i de GP’er der er kommer!”

Næste opgave for Thomas Kjer Olsen, bliver det italienske GP i Ottobiano.

Foto: Juan Pablo Acevedo

#mxgp #mxgprusland #thomaskjerolsen

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.