• Mikkel591

Sam knokler på


Sam Korneliussen har altid været en af de mest hårdarbejdende i feltet, og indtil videre har hans navn været på startlisten til et væld af løb rundt omkring på kontinentet her i 2017. Vi har fået en status fra ham, hvor han fortæller lidt om hvordan det er gået, og hvad han har fået tiden til at gå med på det seneste.

Sam Korneliussen: "Min sæson er indtil nu forløbet okay. Den startede uheldigt ud, men jeg synes jeg er kommet godt igen, og specielt her på det sidste synes jeg at det hele er gået op i en højere enhed for mig. Jeg har fået kørt en masse løb rundt omkring, og jeg føler mig godt tilpas på Kawasakien. I DM-serien har heldet ikke været på mine side - fejl og styrt har sat sit præg, men jeg satser på at jeg kan være fri for det nu, og afslutte sæsonen godt. Mit udenlandske program i 2017 er i MX1-klassen på 450'eren, hvor jeg forsøger at forbedre mig hver gang jeg er afsted, hvilket også er lykkedes, og sidst til ADAC MX Masters, var jeg kun marginaler fra at nå pointene i søndagens 2 heat, med en 23. og 21. plads. Udover ADAC, kører jeg også en del af de “normale” tyske mesterskaber, DM MX2 og Open, hvor jeg kæmper med om pointene. Til slut vil jeg da gerne lige udnytte muligheden, for at takke alle dem der gør det muligt for mig! Kawasaki Danmark, Vrooam Lubricants, Patch Factory, Lindstrøm biler, SAS Racing, Jegstrup cross, Shoei Deutschland, Scott Sports Danmark, FRS Franz Racing Suspension, Lytzen IT, Design cykler, Goldfren, CrossX racing, MA-Engines.dk Samt min familie og kæreste!"

Det varer ikke længe før Sam skal i ilden igen, til fjerde afdeling af DM. (Og vi skulle sige fra ham, at du kan følge alt hvad han dribler rundt og laver, inde på Facebook: https://www.facebook.com/SamKorneliussen143435/

#samkorneliussen #dma

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.