• Mikkel591

- Det er gået nogenlunde


Mike Lauritsen har været godt kørende i år, og han har været med helt i toppen a B-MX2, hvor han netop missede titlen til slut. Desuden har han prøvet sig af på flere af de store scener ude i Europa - en tendens som han ser frem imod at gentage næste år, hvor vi også får ham at se til A-DM. I øjeblikket plejer han efterdønningerne efter en skade til sidste afdeling B-DM, og vi har fået en status fra ham på sæsonen og hvad næste år skal bringe.

Mike Lauritsen: "Min sæson er egentlig gået nogenlunde. Til første afdeling af B-DM på Hedeland blev jeg 2'er samlet på dagen, men lavede nogle dumme fejl. Til anden afdeling i Hjørring blev jeg samlet 1'er, selvom det ikke var den bane jeg havde det bedst med. Til tredje afdeling på Als - en lille, hård bane - blev jeg igen 2'er samlet på dagen, inden vi skulle til Næstved, en bane jeg godt kan lide, hvor jeg vandt begge heat. Inden sidste afdeling var jeg 1 point efter 1'eren, men jeg væltede desværre over et hop op den afdeling, brækkede begge arme og udgik resten af dagen, så det blev en samlet sølvmedalje i serien. Hvad der skal ske næste sæson, står lige lidt på standby i øjeblikket, da jeg venter på at kunne få gipsen af armene. Men ihvertfald skal der lyde stor tak til min Far, søster og bror. Kolding Lokalsyn, Aagaard Jensen, Bygma, Kim Nielsen og RG3/Mats Nilsson! Jeg håber på noget mere støtte i 2018, hvor jeg skal køre fuld en fuld sæson i A-DM og noget svensk mesterskab/ADAC MX Masters også."

Foto: Klaus Rasmussen

#mikelauritsen

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.