• Mikkel591

Nye flagregler i 2018?


I det referat der netop er sendt ud fra seneste SK-møde, er der lagt op til, at reglerne omkring det gule flag ændres i 2018. Der har været skrevet meget, og sagt endnu mere, om det flagsystem som blev indført op til 2017, og der har også været de kontroverser der skal være. I det nye tiltag, arbejder man videre med de flagzoner, der faktisk var det oprindelige forslag, op til 2017, men som endte som den lidt ... vage ... definition der endte med at stå i reglementet.

Der står i referatet:

"Efter en længere drøftelse blev kompromiset, at flagzone-begrebet blev bevaret. Til gengæld blev det besluttet at genindføre det stillestående flag, dvs. at man fra 2018 igen vil have både et stillestående og et bevægeligt gult flag – ligesom man senest havde det i 2016-sæsonen. På strækningen efter den enkelte flagpost indføres to flagzoner. Ved fare i den nærmeste flagzone flages med bevægeligt gult flag, og køreren skal være parat til at standse, jf. MX-reglementets § 3.5 Signaler. Ved fare i den næste flagzone flages med stillestående gult flag, og køreren skal da vise hensynsfuld kørsel. Flagzonerne vil være markeret med pæle, der er tydelige at se for både kørere og flagposter."

Ideen med flagzoner, er at gøre det nemt og overskueligt, hvornår der skal svinges med flaget for flagposterne, og hvornår det skal holdes stille. Det indikeres simpelthen med pæle eller lignende på banen, så der ikke kan være tvivl: Ligger der en kører indenfor pælene, skal der svinges, ligger der en kører indenfor den næste zone, skal flaget holdes stille. Derefter er løbet frit igen, når kørerne er kommet igennem flagzonerne, og har frit udsyn. Det vil sige, at der altså ikke skal køres forsigtigt, helt indtil man støder på den næste flagpost, og derved bringer det mere flow til alle.

MX-Index siger: God plan! Nu bliver det spændende at se, hvordan det bliver implementeret - og håndhævet - ikke mindst.

Link til referat: http://dmusport.dk/fileadmin/1._Sport/Motocross/Blanketter_og_referater/Sk_Referater/2017/Referat_SK_MX_14-17.pdf


Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.