• Mikkel591

Oakland madness


Indrømmet, vores fokus var på Jyske Bank Boxen i aftes, men derfor blev der alligevel kørt supercross i Oakland. Og hvis du sidder og keder dig på sådan en søndag, så gør dig selv den tjeneste, at gense finalen i 450-klassen!

Alle videoer fra aftenen skulle blive tilgængelige her: http://offroadvideos.org/ama-supercross-round-5-oakland-2018/

(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultatet.)

450 Class

Noget af det fedeste ved vores sport, er at den slår alt andet, når det kommer til spænding og drama. Intet kan give gåsehud på armene og sende hjertet i halsen, som en tæt dyst, og det var lige netop hvad vi fik i Oakland! Der var drama, uheld og supercross i verdensklasse. Jason Anderson tog sig af sejren, efter et drama på sidste omgang, der henviste Ken Roczen til andenpladsen. Blake Baggett blev nummer tre, imens Eli Tomac styrtede og sluttede langt nede i feltet. I det hele taget krævede banen i Oakland sine ofre.

Resultat, Oakland:

1. Jason Anderson - Husqvarna

2. Ken Roczen - Honda

3. Blake Baggett - KTM

4. Marvin Musquin - KTM

5. Justin Barcia - Yamaha

6. Cole Seely - Honda

7. Cooper Webb - Yamaha

8. Broc Tickle - KTM

9. Justin Brayton - Honda

10. Josh Grant - Kawasaki

Samlet:

1. Jason Anderson - 115p

2. Ken Roczen - 100

3. Justin Barcia - 98

250 West Class

Aaron Plessinger kom til Oakland med en sygdom på halsen, men i finalen lod det ikke til at genere ham synderligt. I hvert fald kørte han sig til sejren, og udbyggede sin samlede føring. Joey Savatgy tog sig af andenpladsen, imens det endelig lykkedes Justin Hill at sende Suzukien på podiet med en tredjeplads.

Resultat, Oakland:

1. Aaron Plessinger - Yamaha

2. Joey Savatgy - Kawasaki

3. Justin Hill - Suzuki

4. Christian Craig - Honda

5. Alex Martin - KTM

6. Chase Sexton - Honda

7. Adam Cianciarulo - Kawasaki

8. Kyle Chisholm - Yamaha

9. Mitchell Harrison - Yamaha

10. Hayden Mellross - Yamaha

Samlet:

1. Aaron Plessinger - 118p

2. Joey Savatgy - 110

3. Shane McElrath - 99

Foto: VitalMX/GuyB

#amasx

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.