• Mikkel591

Lidt af hvert for Haarup


Mikkel Haarup viste igen god fart, da der i den forgangne weekend blev kørt EMX250 i England, men desværre var han igen uheldig i det ene heat. Vi har fået en status fra ham, ovenpå weekendens strabadser.

Mikkel Haarup: "Jeg havde lidt af en træls weekend i England. Jeg lavede en masse gode tider i tidskvalen, for at lære banen lidt bedre at kende. Samtidig kvalede jeg som 3’er i min gruppe, hvilket var rigtig fint, for så kom jeg 5’er til bommen. I første heat fik jeg en udmærket start i top 5, hvor jeg så lavede et par gode træk i de første sving, så jeg var 2’er efter 3 sving. Et dumt forsøg på at overhale 1’eren på første omgang, gjorde dog at jeg måtte i jorden. Jeg arbejdede mig ind i top 10 igen, men lagde mig så ned endnu engang. Slutter som 17’er... Jeg var så sur på mig selv efter første heat, fordi jeg havde været alt for utålmodig. Det havde jeg så lært af til andet heat. Jeg kommer igen udmærket fra start, men mister dog en af pladserne efter den første omgang, så jeg ligger 3’er. Jeg ligger bag 1’eren og 2’eren hele heatet, for at finde et flow og ikke lave den samme dumme fejl som i første heat. Da der så er 5 min + 2 omg tilbage, slår jeg til, da jeg kan se de begynder at blive lidt trætte oppe foran. Scrubber mig forbi både 2’eren og 1’eren i løbet af 2 omgange og kan køre sikkert i mål som 1’er. Udover de dumme fejl i første heat, havde jeg en super fed weekend! Banen spillede og vejret var som det skulle være!"

Foto: Paul Weyten

#mxgp #mxgpengland #mikkelhaarup #emx250

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.