• Mikkel591

God dansk åbning til NM!


Der køres Grand Junior i Næstved her i weekenden, og sammen med det, det officielle nordiske mesterskab. Og der blev gået godt til stålet, idag på førstedagen, hvor danskerne bed godt fra sig, til trods for den stærke udenlandske startliste.

I MX1-klassen blev der kørt ét heat i dag, hvor især Kim Sørensen viste en fornem figur. Kim tog starten, og førte langt hen ad vejen, indtil han måtte overgive føringen til svenske Jesper Jönsson, der vandt heatet foran danskeren. Mathias Gryning kørte sig op på tredjepladsen, lige foran Emil Löfqvist fra Sverige og Benjamin Strate. De har to heat igen i morgen, inden vi finder vores mester, så alt kan stadig ske!

Resultat, MX1, 1. heat:

1. Jesper Jönsson - Husqvarna

2. Kim Sørensen - KTM

3. Mathias Gryning - KTM

4. Emil Löfqvist - Yamaha

5. Benjamin Strate - KTM

6. Andreas Falden - KTM

7. Anton Wallsten - Husqvarna

8. Martin Käller - KTM

9. Rasmus Johansen - Suzuki

10. Max Nordkil - Husqvarna

I MX2-klassen endte det også som en dansk/svensk duel, hvor Mathias Jørgensen og Pontus Jönsson igen stod pande mod pande. Her var det dog danskeren der trak det længste strå, i dagens enlige heat. Norske Cornelius Tøndel kørte tredjepladsen hjem, foran Kenneth Kaalund og Håkon Mindrebøe. MX2'erne har også to heat i morgen.

Resultat, MX2, 1. heat:

1. Mathias Jørgensen - Kawasaki

2. Pontus Jönsson - Husqvarna

3. Cornelius Tøndel - Husqvarna

4. Kenneth Kaalund - Yamaha

5. Håkon Mindrebøe - Yamaha

6. Tonni Andersen - KTM

7. William Bengtson - Honda

8. Birk Christensen - Yamaha

9. Simon Esbjörnsson - KTM

10. Alexander Danielsen - Kawasaki

I 125-klasse var der også et enkelt heat i dag, og her var svenske Emil Jönrup for stærk for alle danskerne, der ellers hang godt på den talentfulde svensker. Magnus Smith kørte andenpladsen hjem for Danmark, imens Runar Sudmann tog tredjepladsen. Der venter også et par heat for 125'erne i morgen.

Resultat, 125, 1. heat:

1. Emil Jönrup - KTM

2. Magnus Smith - Yamaha

3. Runar Sudmann - Husqvarna

4. Søren Rasmussen - Yamaha

5. Oliver Olsen - KTM

I 85cc blev der kørt to heat i dag, og her var Oscar Brix bedste mand. Danskeren, der virkelig har blomstret til den her sæson, kørte to heatsejre hjem og ser sikker ud. Jonas Stub Buch tog to andenpladser for Danmark, imens Casper Mortensen tog tredjepladsen i første heat, og Andreas Meyer tog den i andet.

Dame-klassen blev en duel imellem Julie Dalgaard og Line Dam Nielsen. De to var i en klasse for sig, og gik virkelig til stålet. Det endte dog med to sejre til Julie, men Line har en chance igen i morgen. Tredjepladserne gik til Mette Andersen i første heat, og Felicia Loo i andet.

#nordiskmesterskab

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.