• Mikkel591

En super fed dag!


Jakob Kjær Nielsen fik VM-debut i weekendens GP i Assen, og resultaterne fortalte ikke, hvor godt danskeren han faktisk gjorde det. Vi har fået et par ord fra ham, ovenpå den store oplevelse.

Jakob Kjær: "Jeg var helt vildt nervøs inden VM i Assen. Følelsen kan vel bedst sammenlignes, med at være nyoprykket B-kører i A-klassen. Har man fortjent at køre med de bedste i verden? Men som vi kom længere og længere hen ad lørdagen, blev jeg mere cool med det, da jeg fik sat nogle super fine tider, som overraskede mig selv en del. I kvalheatet blev jeg nummer 23, efter en lidt øv-start. Mit mål var top 20 i bare et heat. Søndag var en super fed dag - Selvom næsten alt gik galt. Første heat er jeg med i et startstyrt, så mit forrør blev helt klemt fladt, og jeg måtte i rep og få skiftet udstødning. Da jeg endelig kom ud igen efter 7 min cirka var løbet jo kørt. Jeg overhalede nummer 44 som lå 16, så farten var også fin i første heat. I andet heat kom jeg omkring 16 fra start, men kører mig op som 13'er og ligger faktisk der i et stykke tid, indtil Hunter Lawrence kommer op og forbi. Jeg får overhalet igen med det samme, men han er super hurtig, så han fik mig igen. Så kom Bas Vaessen. Vi skiftede placering 3 gange, og jeg havde et helt vildt godt flow. Jeg lå nummer 15 indtil min crosser gik i stykker med 7 minutter igen. Super ærgerligt. Alt i alt var det den fedeste oplevelse, og jeg var super overrasket over at ligge og battle med dem man ser på fjernsyn, og som lever af at kører cross, hvilket vi alle drømmer om! En gigantisk tak skal der lyde til Schepers Outlaw Racing, mine sponsorer, og alle der har været med til at gøre det her muligt!"

Foto: Caroline Joelsson

#jakobkjærnielsen #mxgp #mxgpholland

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.