• Mikkel591

Holland toppede dramatisk kvaldag! MXoN


Årets Motocross of Nations ruller på Red Bud! Og sikke det ruller! Banen var fra morgenstunden lidt våd i toppen, men som dagen skred frem, så viste den sig at være i noget bedre tilstand end det var frygtet - dog stadig i den tunge ende. Der skulle køres kvalheat til morgendagens A-finale, og det blev en nervepirrende og tæt affære!

MXGP

De første der skulle i gang, var MXGP-klassen. Her startede det hele med at Jeffrey Herlings styrtede i starten og måtte en tur i repzonen. Derfor var The Bullet 50 sekunder efter alle andre ved heatets start, men alligevel formåede han at stjæle fokus fra Antonio Cairoli, der ellers kørte en knusende sikker sejr hjem fra spids. Herlings bragede nemlig op igennem feltet, i vanlig viljefast stil, og endte som 3'er, lige efter sin gamle rival, Ken Roczen. Eli Tomac kæmpede for at komme udenom Tommy Searle, men det blev endnu værre for amerikaneren, da hans Kawasaki løb tør for liv og han måtte udgå. Det samme skete for Clement Desalle. Gautier Paulin og Tommy Searle tog de sidste to pladser i top 5.

Resultat, kvalheat:

1. Antonio Cairoli - KTM - Italien

2. Ken Roczen - Honda - Tyskland

3. Jeffrey Herlings - KTM - Holland

4. Gautier Paulin - Husqvarna - Frankrig

5. Tommy Searle - Kawasaki - Storbritannien

6. Jose Butron - KTM - Spanien

7. Filip Bengtsson - Yamaha - Sverige

8. Valentin Guillod - KTM - Schweiz

9. Kirk Gibbs - KTM - Australien

10. Roland Edelbacher - KTM - Østrig

MX2

MX2 blev en actionspækket affære. Henry Jacobi kørte blændende, tog starten og førte de første omgange. Så overtog USAs Aaron Plessinger, indtil han styrtede, og regrupperede som nummer 11 over målstregen. Det betød at Dylan Ferrandis arvede førstepladsen i heatet, som han kæmpede med næb og kløer for at beholde, da Hunter Lawrence gjorde hvad han kunne for at snuppe den. Det lykkedes dog ikke, og Ferrandis kunne tage sejren, foran Lawrence og Jacobi. Michele Cervellin sikrede Italien en fjerdeplads, foran den nykronede verdensmester Jorge Prado. Også Belgiens Jago Geerts styrtede i heatet, og efterlod derfor belgierne med ryggen imod muren.

Resultat, kvalheat:

1. Dylan Ferrandis - Yamaha - Frankrig

2. Hunter Lawrence - Honda - Australien

3. Henry Jacobi - Husqvarna - Tyskland

4. Michele Cervellin - Yamaha - Italien

5. Jorge Prado - KTM - Spanien

6. Enzo Lopes - Suzuki - Brasilien

7. Ben Watson - Yamaha - Storbritannien

8. Jess Pettis - Yamaha - Canada

9. Alvin Östlund - Yamaha - Sverige

10. Anthony Rodriguez - Yamaha - Venezuela

Open

Og så var det op til det sidste heat, hvis USA og Belgien skulle med i A-finalen. Det sørgede Justin Barcia og Jeremy van Horebeek dog for at de kom, med henholdsvis en anden- og en tredjeplads. Der var dog ingen af dem der havde et svar til Glenn Coldenhoff, der vandt for Holland, og samtidig sikrede dem pole position til i morgen. Jeremy Seewer og Harri Kullas lukkede og slukkede i top 5 i Open-klassen.

Resultat, kvalheat:

1. Glenn Coldhoff - KTM - Holland

2. Justin Barcia - Yamaha - USA

3. Jeremy van Horebeek - Yamaha - Belgien

4. Jeremy Seewer - Yamaha - Schweiz

5. Harri Kullas - Husqvarna - Estland

6. Alessandro Lupino - Kawasaki - Italien

7. Jordi Tixier - KTM - Frankrig

8. Max Nagl - TM - Tyskland

9. Max Anstie - Husqvarna - Storbritannien

10. Volodymyr Tarasov - KTM - Ukraine

Kval:

1. Holland

2. Italien

3. Frankrig

4. Tyskland

5. Australien

6. Spanien

7. Storbritannien

8. Schweiz

9. USA

10 Sverige

Alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: VitalMX / GuyB

#motocrossofnations #mxon #mxon18

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.