• Mikkel591

Jørgensen tilbage på AMA-sporet


I USA har den vestlige 250-serie i supercross været i hi i noget tid, og det betød derfor en pause for danske Mathias Jørgensen. Nu er serien så klar til at rulle igen, når der skal køres i weekenden i Seattle, og vi har fået en status fra Jørgensen, inden det går løs.

Mathias Jørgensen: "Jeg har egentlig været herovre i 2 uger, men der har været gang i en masse, så jeg har desværre kun nået at køre 2 gange herovre, inden supercross i Seattle. Det er en 16 timers køretur og jeg er i dette sekund på vej derop. Når det så er sagt, så føler jeg mig rigtig klar og motiveret. Jeg er i noget der ligner min DM-form fra sidste år og ved at det vil bringe mig langt, selv uden tid på crosseren! Jeg er så småt igang med at planlægge mit videre forløb her i staterne, når supercross slutter den 4. maj i Vegas. Og det kræver sindssygt hårdt arbejde og meget tid. Jeg har derved fået 2 nye samarbejdspartnere, som er AGA Tools nede i Escondido, og Haugaard AS, som allerede er trådt ind og er begyndt at hjælpe mig. Der vil komme til at ske nogle ændringer, og jeg kan forhåbentlig snart løfte sløret for det. Tilbage til supercross, de har lovet regn igen igen, så vi må se om jeg kan hive mine mudskills frem. Dertil skal det siges, at 50% af mit mekanikker-team er taget herover, nemlig Dannie, som vil være min trofaste støtte de næste 2 måneder. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der følger mig herovre og alle de pæne kommentarer jeg får dagligt fra folk, der syntes det er fedt jeg prøver noget nyt. Og herefter en KÆMPE tak til Henrik/HS Truck, Mick/Au2rep Sorø, Ma engines, Bihr Nordic, ETS Danmark, Martin, Gottlieb, Thomas - Som har været med i projektet siden begyndelsen!"

#mathiasjørgensen #amasx

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.