• Mikkel591

TKO med sublim heatsejr i Palembang!


Han har ikke formået at slå Jorge Prado straight up i år, men i Indonesien gjorde han det! Thomas Kjer Olsen efterlod verdens bedste i fjernøstens brændende støv, og tog en fænomenal heatsejr i Indonesiens GP!

Det startede ellers ikke godt ud for den lange dansker, der ikke kunne finde sig til rette på banen i første heat, og endte med at kæmpe lidt med varmen. Den kamp var dog slut i andet heat, hvor Thomas stille og roligt arbejdede sig op imod førstepladsen, som han overtog fra Jago Geerts med få minutter igen, og derfra stak af. Det gav en længe ventet heatsejr til TKO, der henviste Jorge Prado til andenpladsen. Det gav en tredjeplads på dagen, men endnu mere inde i hovedet. Prado endte med at vinde GP'et, foran Tom Vialle.

Thomas Kjer Olsen: "Jeg er virkelig glad for at vinde andet heat. Jeg var virkelig frustreret med mit første heat - jeg vidste jeg kunne gøre det bedre, men jeg fandt aldrig en god rytme, måske fordi jeg prøvede at køre for konservativt, på grund af varmen. Så jeg ville bevise hvad jeg kunne i andet heat. Jeg gav alt jeg havde, og havde en god følelse. Jeg fik en god start, lavede nogle overhalinger, og blev ved at presse. Andet heat var så meget anderledes end første heat for mig. At afslutte GP'et med en sejr og et podie, er fantastisk. Nu vil jeg slappe lidt af, inden det næste GP, som jeg ser frem til."

I MXGP-klassen stod der Tim Gajser på det meste, selvom den førende i den samlede stilling, lavede en lille fejl i andet heat, der tillod Romain Febvre at stikke af med sejren. Det var dog ikke nok til at true Gajser samlet, der tog endnu en GP-sejr, foran netop Febvre og Jeremy Seewer. Hans føring er nu på over hundrede point, inden det andet GP i Indonesien.

Du kan finde alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Juan Pablo Acevedo

#mxgp #mxgpindonesien

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.