• Mikkel591

Danskerne godt kørende i Europa


Selvom det er sommerferie, så var der bud efter danskerne i Europa i dag, da der blev kørt ADAC MX Masters i Tensfeld, og sidste afdeling af Dutch Masters til festivalen Zwarte Cross i Holland. 

I Tyskland var der mange danskere på pletten, og de gjorde det flot. Stefan Kjer Olsen sluttede som nummer 10 i Masters-klassen, imens Jakob Kjær Nielsen ikke var langt efter som nummer 13.

I Youngster-klassen var Glen Meier bedste dansker, da han flot formåede at komme på podiet med en tredjeplads, imens Bastian Bøgh også sluttede i top 6. Bastian er stadig 2'er I tabellen, ikke langt efter nummer 1.

I 125-klassen formåede Rasmus Pedersen at snuppe femtepladsen, imens William Kleemann sluttede som nummer 15.

Der var mange flere danskere i aktion i Tyskland, og du kan finde dem på resultatlisten her: https://www.adac-mx-masters.de/de/detailergebnisse-2019/tensfeld-ohne-mx-junior-cup-85-7298/

I Holland var Mikkel Haarup i ilden, til Dutch Masters, og det danske stjernefrø tog femtepladsen i 250-klassen, iblandt mange af de vanlige VM-konkurrenter. Arminas Jasikonis tog titlen i 500-klassen, imens Henry Jacobi vandt samlet i 250-klassen.

Find alle resultater fra Holland her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1697587

Foto: Steffen Schollbach / Pixel-cross.com


Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.