• Mads618

A knejts tale – Årsberetning fra Mads Bengtson


Året går på hæld, vinden æder sig ind i knoglerne, dråberne plirrer fra snudeskaftet, og slagregnen brager ned i en mængde, så der med lethed kunne opdrættes guldmakreller i gaderne. Den nye sæson lurer i det fjerne, som en ransmand med skumle planer, men inden man tager fat i kravetøjet på krabaten, stirrer den i øjnene og siger den et par sandheder, så kan det være rart at se tilbage på året der gik. Så læn jer tilbage i lænestolen, forsyn jer med abrikoser – eller anden hyggelig sæsonspise, der ellers smager ækelt og af friturestegt ørevoks med ribs og remoulade resten af året – og slå hørejernet ud!

Mads: ”SKAL du fortælle det sådan der?”

Selvfølgelig. Dramatisk opbygning er vigtig. Det er jeg sikker på at du forstår ...

Mads: ”Det er mærkeligt. Du forstår det ikke engang selv …”

Perfekt! Man kan altid regne med dig, purk! Men tys nu, og hør etter’. Nu skal I nemlig bare høre en beretning, der kunne rette midterskilningen ud på en død og få en kronhjort til spontant at lære beatboxing! Thi året startede under sydens sol, hvor den iberiske halvø trakterede med rødt sand under de blå hjul, fokus på albuer og ikke blot at bruge forbremsen en enkelt gang i kvartalet, og så selvfølgelig godt med sangria, appelsiner og solmodne cheeseburgere til crew og hangarounds’! Ligesom det altid har været meningen en sæson i motocross-motorcykelløb skulle starte. Det pepper både krop og sind hos enhver slapsvanset skriverkarl, tekniktosset teamchef, og ikke mindst hos enhver crossgal kanalje på minicykel med højt humør og gasarmen drejet rundt i styrke ”strid orkan!” Er det ikke rigtigt, knægt?

Mads: ”Aner det ikke. Hvis du mener at Red Sand var godt som opvarmning til sæsonen, så ja. Det var rart at få kørt en masse timer på cyklen. Hvor mange timer har du egentlig kørt i år?”

Det er slet ikke vigtigt! Vi har kvoter på den slags i OB, det forstår småfolk sig ikke på! Lad os nu komme videre i stedet. 2019 dannede nemlig rammen om den første hele sæson af DM i 65cc for #618, og han viste både drengsmod, hjerte og fightervilje på vejen – og satte sig endda flere gange direkte til højbords med lykkens gudinde for at lægge arm, til trods for at alle ved, at hun snyder så vandet driver, og i øvrigt kan bænkpresse et modulvogntog med gods og kaptajn, hvis hun virkelig vil. Det gav i sidste ende både knubs, lærdom og en masse gode oplevelser på cyklen. Hvordan ville du selv beskrive dit DM, Mini?

Mads: ”Det gik ikke som jeg havde håbet? Jeg var syg i Kolding. Hedeland var okay. Det sneede i Herning? Det var sygt koldt. Hvem gider det … Hjørring var også svær. Sand er svært. Hvem gider køre i det, overhovedet? Men det var sjovt at være sammen med vennerne.”

Og så ikke et ord mere om det! Programmet bød også på en tørn for fædreland og fane i EM og til Junior VM i Italien, der også blev en blandet landhandel af godt og ondt. Point på kontoen kom der i Slovakiet og på hjemmebane i Slagelse. Sand langt ned i underhylerne kom der i Lommel, og i Tyskland rejste årets bedste resultat afsted ud i stratosfæren, med den germanske rullesten der lurede så lumsk på en nedkørsel. Junior VM blev en oplevelse der til slut fik sin helt egen side i dagbogen, med Dannebrog kækt på reversen og verdens bedste om ørene. Hvordan har dine internationale oplevelser været, splint?

Mads: ”Det har været sjovt. De kører virkelig stærkt når man kommer ud, men det har været sjovt at prøve nogle andre baner og køre mod dem fra de andre lande. Og at snakke med dem. PRØVE at snakke med dem, i hvert fald. Jeg gider ikke til Slovakiet hvis det regner igen … Så du godt at vi lavede pitbike-baner i ryttergården nede i Lommel? Måtte vi godt det?”

Deeeeet, tror jeg bare vi springer henover.

Mads: ”VM var også sjovt. Banen var fed nok, men årh hvor var det varmt!”

Sandt. Svedplamagerne på størrelse med Comosøen på ryggen af de overivrige fædre, talte i hvert fald deres tydelige sprog!

Mads: ”Ad. Men det har været en sjov sæson. Jeg har set en masse, og fået en masse nye venner. Det er da også vigtigt, er det ikke?”

Det har vi snakket om før – det er måske det vigtigste i al dette her hurlumhej!

Mads: ”Du har også engang sagt at bling og kulfiber er det vigtigste …?”

Shh, dreng. Lad os nu fokusere! For snart er vi i 2020, og hvad skal der så ske? Et nyt eventyr for unge Mads ligger og venter, og det på ryggen af en ny og større ganger. 85’ernes forjættede land ligger på den anden side af års-porten, klar til at tage imod, med dets skatte, faldgruber og lærepenge, drysset ud som løsdele over terrænet efter at førstekørerens fader selv har forsøgt at skifte kobling. Mere EM, DM og endnu flere vilde løjer, som juniorreporter hvor der lige er brug for det! Yamaha Skandinavien, YSR og 24MX har allerede meldt sig under fanen igen, som supportere næste år, og flere er på vej. Det bliver …

Mads: ”Hov, vent lige, jeg vandt også medalje til SM! Har du sagt det? Ellers har jeg nu … Var du færdig? Jeg glæder mig til næste år, i hvert fald. Forhåbentlig bliver det et godt læreår på 85’eren! Yamahaen kører super godt.”

Glimrende! Til slut byder tradition, og den barnlige glæde ved gentagelser i spekulatoren på enhver skøn Sapiens, os at hjerteligt takke alle der har hjulpet til …

Mads: ”Det gør jeg altså også lige selv. Der er ingen der fatter hvad du snakker om alligevel. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle der har hjulpet mig i år! MX-Index.com, Yamaha Skandinavien, 24MX, Yamaha Store Roskilde, SOS Racing Parts, Brian Kjær Jørgensen MX School, RG3 Suspension, Wedi, 6D, Anders Wendelboe, Peak Physique, Race4hearts, og så min mor og gamle far! Og også kæmpe tak til alle dem der har været med til at gøre 2019 til et fantastisk år! Vi ses i 2020! VH Mads ”The Hurricane” Bengtson, #618.”

#madsbengtson #emx65 #dmb #bdm

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.