• Mikkel591

Flere ændringer som følge af virus-udbrud


Efter at have udsat to VM GP'er allerede, så fortsætter Corona-virussen med at ændre kalenderen over hele verden. Det nyeste er at afdelingen af det amerikanske mesterskab i supercross, der skulle have været kørt i Seattle senere på måneden er udsat. Feld Motorsports melder ud at man vil finde et andet tidspunkt at køre den på, men med en tætpakket kalender, kan det være svært at se hvornår.


Også i Tyskland får situationen nu konsekvenser, hvilket betyder at ADAC MX Masters også udsættes, så sæsonstarten i Tyskland ser ud til at blive i starten af maj i stedet.


DMU afventer en udmelding fra DIF, om hvordan de skal forholde sig herhjemme. DIF melder dog ud at man lukker ned for indendørs idræt de næste to uger, og følger regeringens anvisninger. Desuden går DIF også videre og siger, at man anbefaler at foreningerne følger trop udendørs, og lukker ned for aktiviteterne udendørs de næste to uger også.


(Link til DIFs udmelding: https://www.dif.dk/~/link.aspx?_id=F5A88EA8000B4B00A4E0F989D3310A3A&_z=z)


MX-Index prøver at følge situationen, og melder ud hvis der sker ændringer.

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.