• Mikkel591

Sara er tilbage på cyklen


Sara Andersen pådrog sig en skade lige op til hollandske GP, og gik derfor glip af afdelingen i Valkenswaard. Siden blev det karantæne-tid, og den har Sara brugt på at komme sig. Vi fik en status fra hende på skulderen, ligesom hun også snakkede lidt om, hvordan hun holder sig klar til at det hele åbner op igen.


Sara Andersen: "Tilbage i starten af marts fik jeg en skulderskade, hvilket var en rigtig ærgerlig start på sæsonen. Dog missede jeg kun en enkelt afdeling af VM, inden alt blev aflyst/flyttet. Jeg havde derfor ikke travlt med at komme ud at køre og havde en pause fra fysisk træning også. Der er stadig mange ting, som jeg endnu ikke kan med skulderen og jeg kan sagtens mærke skaden når jeg kører og træner. Jeg ved det er en skade, som jeg muligvis vil kunne mærke det næste lange stykke tid, men jeg forsøger at gøre alt hvad jeg kan, for at gøre min skulder så stærk som muligt. Jeg er begyndt at køre på crosseren igen og jeg træner rigtig hårdt, selvom det er usikkert hvornår sæsonen kan forsætte. Jeg er i hvert fald klar når det sker, og jeg synes det går rigtig godt trods en ufrivillig pause."

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.