Ny hovedsponsor til DM Motocross

18/3/2014

Danmarks Motor Union (DMU) og 24MX har indgået et partnerskab, hvor 24MX bliver hovedsponsor for den bedste danske Motocross serie. Med aftalen skifter serien navn til ”24MX DM-A” allerede fra sæsonstart 2014.

 

- Vi er utroligt glade for, at kunne præsentere 24MX som ny hovedsponsor for Danmarks bedste motocross serie. Det er en utrolig engageret og professionel partner vi har fået om bord, og 24MX har tilmed et stort kendskab til sporten, så det er virkeligt et perfekt match, siger formand for Danmarks Motor Union Jørgen Bitsch.

 

24MX er Europas største Motocross butik, som til daglig leverer tusindvis af produkter til kunder i hele Europa. 24MX startede som mange andre net butikker i en kælder, men efter den første online butik blev lanceret i 2005 – og som i øvrigt kun indeholdte pitbike dele – er det gået stærkt. Efter kun få måneder voksede butikken ud af kælderen, og i dag tæller den samlede virksomhed over 100 ansatte, som alle sammen hører under firma-paraplyen Pierce AB, der består af 24MX, XLmoto og Sledstore.

 

- Vi glæder os til at indgå i et samarbejde omkring 24MX DM-A serien. Det er en virkelig stærk serie, som har udviklet sig meget igennem de sidste par år, og med denne aftale håber vi at kunne bidrage til den videre uvikling. 24MX DM-A serien har en stor berøringsflade, et højt niveau og nogle dedikerede udøvere. Det er noget vi gerne vil være en del af, siger markedsføringschef og medejer af 24MX Daniel Petersen.

 

Hovedsponsoraftalen med 24MX løber de næste 3 år og tæller dermed sæsonerne 2014, 2015 og 2016. Sponsoraftalen er strikket sådan sammen, at udøverne også får noget at køre om, både ved det enkelte event og i det samlede mesterskab.

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.