top of page

Mod øst – Kaduuz Racing

”Grus i maskineriet”, var der engang nogen der griflede i en bordplade, og et ordsprog var født. I Holstebro var der grus, sten og tonsvis af sand i maskineriet for Kaduuz Racing, men drengene tog det med mod og mandshjerte, og fik det bedste ud af det. Skader, sandhuller og en ordentlig lufttur blev ingredienserne for første afdeling af DM, men samtidig slap Suki’-banden fra Limfjorden med skindet på næsen og noget at bygge videre på.

Live to fight another day, som man siger.

Mathias Gryning kørte med en rygskade i Holstebro, men han viste alligevel god moral og blev ved at angribe igennem begge heat i sandet. I Næstved er han tilbage på favoritunderlaget og fit for fight. Der er derfor lagt op til et angreb af de helt store fra #134. En fjerdeplads blev det til sidste år i Næstved. Ungersvenden fra Slagelse lugter metal og blomsterkrans.

Andreas Hansen ødelagde sit knæ op til sæsonen, og hans Kaduuz Racing debut har derfor ladet vente på sig. Men i Næstved er han tilbage under teltet, og klar til at tørne ud under de gule faner for første gang. Det er samtidig første gang på banen som A-kører for Andreas, og det skal blive spændende at se hvor han finder sig tilrette i det stærke felt.

Rasmus K. Jørgensen havde en forfærdelig første afdeling i Holstebro, og han har efterfølgende været inde og blive undersøgt i sin fod. Den ankelskade han pådrog sig inden sæsonstart volder stadig problemer, og der er desværre ingen anden udvej end en operation. Derfor bliver det på sidelinjen at Rasmus kommer til at heppe på holdkammeraterne, men #128 ved hvordan man laver et comeback med manér. Så vi håber han er hurtigt klar igen.

Nicolai M. Hansen fik sig noget af en lufttur i Holstebro, men kom alligevel derfra med en fjerdeplads. Nicolai erklærer sig dog i topform inden anden afdeling i Næstved, og Kaduuz Racings lange styrmand kommer aldrig for at køre med om sekundære placeringer. Topplaceringerne er i spil, og Nicolai er klar til at satse hele butikken.

Under alle omstændigheder håber vi på en god dag i Næstved, med godt race og så selvfølgelig godt med opbakning til den gule armé. Vi er i hvert fald alle mand klar til at gøre vores bedste for at gøre afdelingen i Næstved til en oplevelse. Både på banen og på lægderne. Game on!

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page