Klar til den hårde pointjagt i Næstved — J. Ø. ARTS Racing

17/5/2014

Efter en ubarmhjertig sæsonstart i Holstebro’s sandkasse, har de 5 kørere i J. Ø. ARTS Racing fået finpudset formen, ambitionerne og ikke mindst materiellet, og sigtet er nu indstillet knivskarpt mod de høje placeringer i både MX1 og MX2 i Næstved på søndag.

 

 

Teamets 3 kørere i MX2-klassen har gennem vinter og forår gennemgået en rivende udvikling, og bliver værd at holde øje med på Nisseringen, og den dynamiske duo i MX1-klassen er rigtig sultne efter point og placeringer til 2. afdeling af DM-A i Næstved.

 

 

Daniel Randrup kørte Jubilæumsløb på Nisseringen i slutningen af april og fik i den forbindelse sat affjedring op til perfektion, så selvtilliden er helt i top til 2. afdeling af DMA. 

 

 

Emil Jepsen havde god fart og form i Holstebro, og selv om han er rookie i klassen føler han sig klar til at blande sig med de rutinerede kørere om placeringerne i Næstved.

 

 

Jonas Larsen har en 9-plads med fra Holstebro og viste til sidste års DM-afdeling på Nisseringen at han havde farten til at følge med i toppen. Med intens træning gennem forår og vinter, er formen efterhånden så god at ambitionerne på søndag rækker til en top-5 placering.

 

 

Micki Dahl kæmpede sig bravt gennem det jyske sand og kørte en 12. plads hjem i 2. heat - et resultat han er helt sikker på at gør bedre i Næstved! Med sin vilje og fighterånd vil han ikke lade de rutinerede kørere i klassen slippe væk uden kamp.

 

Nikolaj Larsen’s ambitioner er helt i top og han glæder sig til at vise sit hjemmebanepublikum at hans manglende træning gennem vinteren pga. skade, ikke er nogen hindring for at vise konkurrenterne hvordan Nisseringen skal køres.

 

VI ses i det sydsjællandske bakker på søndag!

 

 

Tekst/foto: Lars Meller/JØ

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.