Motocross-posen rystet i Randers

16/6/2014

De førende i det danske motocross mesterskab blev angrebet fra alle sider, ved årets tredje afdeling af 24MX DM-A serien, der blev kørt i Randers søndag. Lokale Kasper Munk vandt et heat i MX2 klassen, og tog dermed et godt spring op i stillingen, mens det i MX1 klassen var Nikolaj Larsen der tog en ordentlig skalp med sejre i begge dagens heat.

 

 

MX2 klassen

I MX2 klassen bidrog de to svenskere Linus Nylin og Ken Bengtsson til spændingen i det åbne mesterskab, da de blev henholdsvis nr. 1 og nr. 2 på dagen. Men den helt store helt var lokale Kasper Munk, som blev nr. 5 i dagens første heat, og efterfølgende vandt dagens andet heat. To resultater, der gav ham en plads på podiet, som samlet nr. 3 på dagen.

 

 

I den samlede stilling er det stadigvæk Kasper Jensen der fører MX2 klassen, men nu kun 1 point foran Mathias Gryning fra Sorø, og så med Benjamin Strate fra Sakskøbing som nr. 3.

 

 

MX1 klassen

I MX1 klassen var der på forhånd lagt op til et opgør imellem Nikolaj Larsen og Stefan Kjer Olsen, og den kamp fik publikum allerede i dagens første MX1heat. Her fik Nikolaj Larsen ikke den bedste start, men han begyndte meget hurtigt en intens kamp om, at hente Stefan Kjer Olsen der hurtigt var gået i front. Nikolaj Larsen kom forbi Stefan, men duellen imellem de to frontkæmpere varede lige til sidste omgang, indtil Larsen kunne køre i mål som vinder.

 

I andet heat gik Larsen hurtigt i front, og selvom Kim Sørensen, Nicolai M. Hansen og Stefan Kjer Olsen, kunne Larsen køre i mål som vinder, med konkurrenterne efter sig i nævnte rækkefølge.

 

 

Det resulterede i en samlet sejr til Nikolaj Larsen på dagen, mens Kim Sørensen blev nr. 2 og Stefan Kjer Olsen indtog podiets sidste plads som nr. 3.

 

I det samlede mesterskab er stillingen nu utrolig tæt, men det er stadigvæk Stefan Kjer Olsen der fører mesterskabet foran Kim Sørensen og Nikolaj Larsen.

 

 

Quad support klasse

Dagens support klasse var de firhjulet Quad kørere, og den klasse vandt Christoffer Larsen foran Casper Holm og lokale Sebastian Michelsen fra Randers.

 

 

Fighterpris til Fyn

Dagens Skullcandy fighterpris gik til Fynboen Tonni Andersen, som i den grad var ed til at skabe løbet, da han konstant pressede de forankørende, og selvom tingene ikke hele tiden gik hans vej, så kom han konstant igen. Tonni er i øvrigt fyldt 33 i år, og de berettiger ham faktisk til at deltage iOld Boys klassen – hvilket der absolut ikke var synligt for publikum i dag.

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.