Sejre på stribe for Kajs MC Racing Team

5/7/2014

I den forgangne weekend viste Kajs MC Racing Team hvorfor at man skal holde øje med netop deres kørere. Lige nu har tre af teamets kørere en rød nummerplade der symboliserer, at de fører en vigtig serie.

 

Rød nummerplade i ADAC YOUNGSTER CUP Stuttgart

Med en 2. og en 3. plads i weekendens race på den berygtede Aichwald bane ved Stuttgart indtog Thomas Kjer Olsen fra Sønderborg den samlede førsteplads i den internationale tyske serie. Dermed fortsatte det 17-årige stortalent de flotte resultater fra hans 1. plads ved sidste afdeling af Europamesterskabet i Italien. I den kommende weekend er Thomas at finde på sin Honda i startopstillingen til den næste afdeling af Europamesterskaberne på Uddevalla banen i Sverige. Forhåbentlig kan han lave endnu en succes foran de mange danske fans der hvert år rejser til Uddevalla!

 

Rød nummerplade i U19-Junior Danmarksmesterskaberne

Thomas Rasmussen på Yamaha YZ125 fra Juelsminde vandt i weekenden begge hans heat ved U-19 DM ved Roskilde. Dermed fortsatte den 16-årige østjyde sin dominans, hvor han har vundet alle de første 8 heat i serien. Der resterer 4 heat i serien og Thomas er 48 point foran nummer to i stillingen. Thomas skal i sommerferien prøve kræfter med den Tyske ADAC Youngster serie ved Hamborg. 

  

Rød nummerplade i Danmarksmesterskaberne Elite

Teamchefen Kasper Jensen viser også vejen for hans unge lærlinge ved at føre DM i Eliteklassen MX2. Den 28-årige Sønderborg kører havde i vinterens mørke næsten stillet maskinen i garagen for at koncentrere sig om andre opgaver. Men ved første DM afdeling i april kom han som en trold af en æske og ligger efter 3 af 5 runder i front med en minimal margen til 2. og 3. pladsen i mesterskabet. Dermed er der lagt op til to dramatiske og afgørende runder på Mors og ved Slagelse efter sommerferien. Mon ikke ferien er inddraget til træning?

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.