BKJ tiltrådt som norsk landstræner

På et møde i det norske forbund NMFs hovedkvarter i Drammen - 30 kilometer syd for Oslo - tiltrådte danske Brian Kjær Jørgensen officielt som norsk landstræner i forgårs. Alle parter er meget glade for aftalen, og håber at den kan sikre den norske elitesatning god vind i sejlene fremover. Den nye landstræner skal først og fremmest forsøge at danne sig et overblik, over de norske talenter og deres evner, inden der kan sættes målrettet ind for hver enkelt kører.

 

Brian Kjær Jørgensen: "Jeg er selvfølgelig rigtig glad for aftalen. Resten af 2015 skal bruges på at få styr på elite-kørerne, og få hele organisationen kørt i stilling til 2016 - som bliver det vi skal bygge frem imod. I år bliver altså et byggeår, og så slår vi rigtigt i gang næste år, når der er kommet styr på kørerne. Det er altid rart når ens indsats bliver anerkendt, og selvfølgelig fantastisk at få nye lærevillige kørere at arbejde med. NMF stiller nogle fantastiske rammer, og nu gælder det så om at hjælpe kørerne bedst muligt"

 

Brian Kjær Jørgensen er hyret på konsulentbasis, og er altså stadig i fuldt firspring omkring sin egen træningsskole, samt til alle de andre projekter og arrangementer han ellers har sat i søen. Der er nok at se til, og mange glade kørere der gerne vil være bedre! 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.