Favorit sejre ved DM motocross i Holstebro

24/5/2015

Før årets anden afdeling af 24MX DM motocross serien i Holstebro, var det amerikanske Ricky Renner der havde den røde frontnummer plade som beviset på sin føring i seriens MX1 klasse, og i MX2 klassen var det Nichlas Bjerregaard der havde den røde frontnummerplade med til Holstebro. De fik også begge to lov til, at tage hver deres røde front plade med videre i serien, men det var ikke uden at være kraftigt udfordret af konkurrenterne.

 

Renner Vs. Larsen i MX1

I MX1 klassen kom Ricky Renner som skudt ud af en kanon da bommen faldt til første heat, men Nikolaj Larsen var hurtig til, at ligge sig i baghjulet på amerikaneren, og for en stund lykkedes det for Larsen at gå i front. Det var imidlertid en forholdsvis kort fornøjelse, for da Larsen fik valgt et forkert spor, var amerikaneren ikke langsom til at udnytte det, og herefter kunne Ricky Renner køre sejren hjem, foran Nikolaj Larsen og den forsvarende mester Stefan Kjer Olsen., Kim O. Sørensen samt svenske Jonathan Bengtsson.

 

 

 

I andet MX1 heat kom Ricky Renner og Nikolaj Larsen side om side ned mod første sving, men det endte igen med, at Ricky Renner tog fronten foran Nikolaj Larsen. Det egentlige drama udspillede sige i sidste del at heatet, da Nikolaj Larsen væltede og dermed lukkede Kim O. Sørensen ind i kampen om andenpladsen. Larsen kom op forbi Kim igen efter styrtet, men Kim gav ikke op, og da Larsen kom i Karambolage med nogle omgangskørere, lukkede Kim den dramatiske kamp med, at køre i mål som nr. 2 efter Ricky Renner. Nikolaj Larsen blev nr. 3 foran Stefan Kjer Olsen og Jim Bødker Sørensen.

 

Samlet MX1 top 10 på dagen:

1 Ricky Renner, 2 Nikolaj Larsen, 3 Kim Sørensen, 4 Stefan Olsen, 5 Jonathan Bengtsson, 6 Tonni Andersen, 7 Simon Wulff Sørensen, 8 Nicolai Hansen, 9 Morten Lilholt, 10 Jim Sørensen.

 

Bjerregaard på toppen i MX2

I MX2 klassen var der ingen der kunne følge Nichlas Bjerregaard i dagens første heat, og han vandt en komfortabel heat sejr foran Mathias Gryning, som til gengæld stjal sin andenplads fra svenske Linus Nylen, der styrtede kort før heat afslutningen, og måtte nøjes med tredjepladsen. Rasmus Lynggaard og Rasmus Krogh Jørgensen sloges om de næste placeringer, og den kamp endte i Lynggaards favør, med ham som nr. 4 og Jørgensen som nr. 5.

 

Til andet MX2 heat var Linus Nylen godt træt af sin tidligere fejl, og efter at have kæmpet længe med Nichlas Bjerregaard, gik svenskeren i front. Svenskeren vandt heatet foran Bjerregaard, mens Mathias Grynning kørte sig op fra sekundære placeringer til en tredjeplads i mål. Rasmus Lynggaard blev igen nr. 4, men denne gang foran Benjamin Strate der blev nr. 5.

 

Samlet MX2 top 10 på dagen:

1 Nichlas Bjerregard, 2 Linus Nylen, 3 Mathias Gryning, 4 Rasmus Lynggaard, 5 Nikolaj Skovgaard, 6 Benjamin Strate, 7 Thomas Rasksen, 8 Jakob Nielsen, 9 Kasper Munk, 10 Rasmus Jørgensen.

 

Support klassen

Dagens support klasse var A 85cc, og de små maskiner fik lov til at kæmpe i Holstebros dybe sandhuller. I sidste ende stod der dog Mikkel Haarup over hele linjen, og den lynhurtige knægt var fuldstændig urørlig i sine to heatsejre. Rasmus Pedersen imponerede imidlertid også, og selvom han kun lige er rykket op i klassen i år, så blev han nr. 2 på dagen, foran Filip Olsson, Christian Møller og Lasse Junge.

 

Fighterpris til Fynbo

Dagens Stratus Fighterpris kunne Daniel Wozniak tage med hjem til Fyn, efter han i dagens første heat blev hevet med ned i et styrt af en anden kører, og i den forbindelse røg fra en 6. plads til en placering midt i tyverne. Han genoptog kampen og reddede en fornuftig 17. plads hjem i det heat, hvorefter han kom stærkt ud til andet heat og blev nr. 7. Sidst men ikke mindst, kører Wozniak også med et næsten stift håndled, efter en operation, og det er en præstation i sig selv når der køres i Holstebros dybe sand.

 

DM MX1 stilling efter 2. afdeling:

1 Ricky Renner 200 point, 2 Nikolaj Larsen 172 point, 3 Stefan Kjer Olsen 151 point, 4 Kim O. Sørensen 148 point.

 

DM MX2 stilling efter 2. afdeling:

1 Nichlas Bjerregaard 188 point, 2 Mathias Gryning 168 point, 3 Linus Nylen 166 point, 4 Benjamin Strate 155 point, 5 Rasmus Lynggaard 140 point.

 

Se MX-Index' billeder fra dagen på vores Facebook-side!

 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.