Førstedagen i Assen - MXGP

29/8/2015

 

Sidste omgang i Europa! VM lakker for alvor imod enden, og i denne weekend ruller tredjesidste afdeling over sandet i Assen, hvor man har bygget en bane til formålet. Det er samtidig den sidste afdeling på europæisk jord i år. En god håndfuld danskere havde taget turen til Holland i dag. Her er resultaterne.

 

MXGP

Og for første gang i år havde vi en dansker med i MXGP-klassen! Nikolaj Larsen havde fået start, og det var godt at se vinderen fra DM i Svendborg, være tilbage på startlisten i VM. Nikolaj sluttede dagens kvalheat som nr. 20, og det lugter derfor lidt af point i morgen. Kvalheatet blev vundet af Glenn Coldenhoff, foran Jeremy van Horebeek og Gautier Paulin. Romain Febvre tog sig af fjerdepladsen, og kan risikere at blive verdensmester allerede i morgen.

 

Kvalheat, Holland:

1. Glenn Coldenhoff - Suzuki

2. Jeremy van Horebeek - Yamaha

3. Gautier Paulin - Honda

4. Romain Febvre - Yamaha

5. Shaun Simpson - KTM

20. Nikolaj Larsen - Husqvarna

 

MX2

Pauls Jonass eller Tim Gajser? Eller måske Max Anstie? Titelkampen er åben i den lille klasse. Men sandet spiller kortene over til Pauls Jonass. Det var dog ikke ham der imponerede mest i dagens kvalheat, men i stedet finske Harri Kullas, der sejrede foran Max Anstie og Jonass. Tim Gajser starter fra ottendepladsen i morgen.

 

Kvalheat, Holland:

1. Harri Kullas - Husqvarna

2. Max Anstie - Kawasaki

3. Pauls Jonass - KTM

4. Brent van Doninck - Yamaha

5. Thomas Covington - Kawasaki

 

EMX250

Thomas Kjer Olsen havde ikke et godt første heat i dag. Et par uheld sendte ham ned igennem rækkerne, så han brugte hele heatet på at køre sig op i stedet. En 16. plads fik han over målstregen. Sam Korneliussen styrtede i starten af heatet, men fik kørt sig godt op som nr. 24. Heatet blev vundet af Damon Graulus, imens Nick Kouwenberg kunne lade sig hylde som mester.

 

EMX125

Glen Meier kom ikke så godt fra start, men så skruede han ellers turboen til. Glen fløj frem som nr. 6 over målstregen. Heatet blev vundet af spanske Jorge Prado.

 

EMX150

I Honda-klassen var der point til Magnus Ørris, da han sluttede dagens heat som nr. 16. Hans fætter Jonas Ørris sluttede som nr. 23, og gik derved lige glip af lidt point.

 

Foto: Youthstream 2015 @ M. Zanzani

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.