Lilholt under kniven

19/9/2015

Morten Lilholt har været en af de stabile de seneste par sæsoner i MX1-klassen, men hans 2015 har budt på lidt af hvert - plus en kedelig knæskade, der stak en kæp i hjulet. Nu skal han have repareret sit knæ, så han kan være 100 % klar til at tage grusom hævn næste år. Han har sendt os et par tanker om sin sæson og sit DM 2015.

 

Morten Lilholt: "Jeg gik ind i 2015 med håb og forventninger om at forsvare mine to tidligere års top 5 placering, men 2015 skulle vise sig som en blandet sæson for mit vedkommende. Jeg fik ikke den start på DM-sæsonen som jeg havde håbet på i Næstved, hvilket var en skuffelse, da jeg synes jeg havde gjort mit hjemmearbejde hen over vinteren. Fast besluttet på at ændre på det resultat, så jeg frem til de to næste afdelinger af DM på jysk grund. I både Holstebro og Randers fandt jeg farten til at være med oppe hvor jeg gerne vil være, men et par dumme styrt lagde en dæmper på at få resultatet med over målstregen. I Randers var uheldet så ude efter mig, da jeg gik fra en 5. plads til at springe mit korsbånd midt i første heat. Det gav mig desværre en måneds ufrivillig pause fra crosseren midt i sæsonen. Resten af sæsonen har jeg kæmpet med at få trænet knæet op til at køre nogle fornuftige heat hjem, men det har budt på både gode og dårlige heat og en enkelt DNF. En samlet 9. plads til DM var ikke min målsætning, men med sæsonens udfordringer og et skarpt felt er jeg fornuftigt tilfreds med afslutningen. På mandag skal jeg så under kniven og have lavet et nyt korsbånd, så jeg forhåbentlig kan være 100 % klar til at tage revanche i 2016! Til sidst vil jeg gerne sige et stort tak til EasyMX, PT Industriprodukter, R. Frimodt Pedersen, Hedegaard MX track service, Stayonstickers, Chiptuning.nu, Egotag, KBI Byg, Jysk Varmeservice, Lundgaard Autoteknik, Lytzen IT, samt min kæreste, familie, venner, der alle har støttet mig igennem hele sæsonen."

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.