Pitstar International Pitbike Supercross 2015

15/10/2015

 Pitstar.dk byder velkommen til Pitstar International Pitbike Supercross 2015, som tæller deltagere fra hele 6 nationer og forventer over 50 kørere!

Vi har dette år nogle fantastiske sponsorer, som sponserer fede præmier. 24MX giver gavekort på over 8.000kr i alt samt goggle bags, rygsække og huer til podiepladserne og en lille gave til samtlige tilmeldte. Motoshop.dk sponserer et sæt helt nyt No Fear tøj i fighterpris, som kan gives til hvilken som helst kører, der gør sig specielt bemærket på dagen. GPcube fra Belgien sponserer diverse reservedele og sliddele + motorer til podiepladserne All-in Racing vil også være tilstede i hallen med en salgsstand, og vil med garanti have et godt tilbud eller to til jer. Ud over dette vil der være præmieplader, blomster og champagne til podiepladserne i alle 3 klasser.

 

Ræset køres i Europas største indendørs supercross hal, Breum Supercross. Der er mulighed for at campere og trække strøm. Der er toilet og bad i hallen. Der SKAL køres på Aspen miljøvenligt benzin - dette kan købes i hallen. Der kan lejes meget billige værelser tæt på hallen, som følge af aftale med hallen til overnatning fredag/lørdag og lørdag/søndag.

Serien køres som 2-dages events med én afdeling á 3 heats lørdag og én afdeling á 3 heats søndag.

 

Der er plads til alle, nybegyndere som professionelle, idet der bliver inddelt i følgende klasser:

Rookie - for nybegyndere med alt fra 50ccm til 200ccm Max 125cc - for alle med max 125ccm Pro Open - for alle med max 200ccm

 

Fælles gælder det for alle klasser, at max hjulstørrelse er 14" foran og 12" bagpå.

Krav om udstyr: Du skal bære hjelm, briller, handsker, langt tøj (ikke shorts og t-shirt eller hættetrøje) og forsvarligt fodtøj. Vi anbefaler ydermere brug af støvler, brynje, knæbeskytter, motocross tøj og nakkekrave, men dette er ikke et krav.

 

Der kan tilmeldes fredag aften fra 19.00-21.00 Sidste tilmelding og betaling helt frem til lørdag kl. 08.30.

 

Pris for tilmelding: 350kr for 1 dag - 600 for begge dage.

 

Mødetid lørdag morgen kl. 07.30 - instruktion 08.45.

 

Program vil udleveres ved tilmelding og være hængt op flere steder i hallen.

 

Fri træning efter løbet vil være muligt. Der skal betales træningsgebyr til ejerne af banen i så fald.

 

Ønsker du andet info? Find det her: https://www.facebook.com/events/1596329297321584/

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.