Go time! – Kaduuz Racing

28/4/2016

Meget er der sket siden sidst. Nye ansigter er kommet til under teltdugen, men fornemmelsen i maven op til den første DM-afdeling forbliver den samme. Og nu skal vi efterhånden snart til at tælle timer, i stedet for dage. De gæve gule gangere er klar, og deres nye kørere er parate til at vise hvad de har, til ære for alle fremmødte, og med det nyeste skrud på kroppen. Team Kaduuz Racing Suzuki er klar til endnu en omgang i manegen, når Cirkus DM sparker fra land på søndag i Randers.

 

Og det bliver et interessant et af slagsen!

 

Thomas Rasmussen har arbejdet hårdt igennem hele vinteren, og er ved at have fundet sig rigtig godt tilpas på sin nye maskine. Thomas har desuden været fast bestanddel af en masse opstartsløb her inden sæsonen, hvor han har forbedret sig fra gang til gang. Sidste år var han plaget af skader, men nåede alligevel op på tredjepladsen i kampen om DM i BMX2, og han har ved flere gange bevist, at han har farten til at være med hvor det er rigtig sjovt!

 

Rasmus Johansen har været garant for en solid præstation i en årrække efterhånden, og nu er han klar for Kaduuz Racing! En syvendeplads i DM blev det til i 2015 for den flyvende fynbo, og mulighederne er åbne i år. Rasmus har trænet godt igennem på sin nye RM-Z450, og har senest prøvet sig af ved de svenske mesterskaber, hvor farten talte godt for en god sæsonstart i Randers. Vi håber heldet er med ham, så vi virkelig får at se hvad han kan!

 

Kun et par dage endnu, og så ruller vi afsted igen! På de vilde vover, udover stepperne og imod solnedgangen! DM 2016 er kun et stenkast væk, og vi glæder os allerede!

 

Foto: Per Schjødt / www.pers-photo.com

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.