Lærerig weekend i Spanien for Bastian

31/5/2016

I Spanien var 125 EM-klassen i aktion i weekenden, og det betød nye strabadser for danske Bastian Bøgh Damm. Her er en beretning for weekenden fra ham.

 

Bastian Bøgh: "Jeg kørte EM på banen Telavera de la Raina, som ligger 100 km syd for Madrid. Det er en super fed hårdbane og den var i perfekt stand, dog en teknisk svær bane. Lørdag morgen stod det på 10 minutters træning og direkte herefter 15 minutters tidskval. Jeg kvaler' ind som 10'er i gruppen og kan vælge startbom som nummer 20. Lørdag, sidst på eftermiddagen, er vi klar til 1. heat. Jeg kommer ret skidt fra start, men kommer forbi nogle kørere på de første omgange og kommer rigtig fint op igennem feltet, og på sidste omgang ligger jeg 12'er. Men her springer jeg desværre lidt for kort på et hop og bliver smidt af, pga. at bagdæmperen går i bund. Jeg kommer dog hurtigt op igen og kan køre i mål som 20'er. I 2. heat kommer jeg godt fra start som cirka 12'er. I andet sving bliver jeg kørt ind i af 2 kørere og vælter. Min crosser er ret hærget. Men jeg fortsætter løbet fra 37. pladsen og får desværre kun kørt mig op som 24'er. Samlet i EM ligger jeg 19'er i EM, med 3 ud af 8 afdelinger kørt. Jeg er tilfreds og opfyldte min målsætning, som stadigvæk er at kvale' ind og forsøge at tjene point i top 20. Jeg fik også lært en del i denne weekend og jeg arbejder videre på at blive bedre og bedre. Allerede i morgen kører jeg afsted mod næste EM i Frankrig og jeg ser frem til noget fedt ræs. Tusind tak til Kawasaki, HNR Tuning ved Harry Nolte og GPR Promo MX Team for kæmpe støtte og support."

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.