Glen Meier godt kørende i Stuttgart

13/11/2016

Glen Meier er på pletten til årets ADAC SX Cup i SX2-klassen, og den talentfulde dansker kom godt afsted til første afdeling i Stuttgart her i weekenden. Vi fik en status fra Glen, ovenpå løjerne, hvor han kom videre til de pointgivende heat begge dage!

 

Glen Meier: "Jeg har kørt første afdeling af ADAC Supercross her i weekenden. Lørdag kvalede' jeg direkte ind til de to finaleheat fra tidskvalen, hvor jeg var hurtigst i min gruppe. Det var kun de to hurtigste der kom direkte i finalen. I første heat får jeg ikke en så god start, men jeg får kørt mig op som 6'er og slutter der. I andet heat ligger jeg 6'er, da jeg vælter i en rytmesektion og må udgå. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt og jeg blev kun godt forslået. Om søndagen kvalede' jeg igen som hurtigste i min gruppe, og gik direkte videre til finalen. I første heat fik jeg en dårlig start og kunne ikke rigtig få det til at køre, så jeg endte som nr. 8. I andet heat fik jeg en bedre start som nr. 2. Jeg lavede en lille fejl i wuptierne og lukkede en forbi. Men jeg holdt tredjepladsen og kunne slutte der. Det betød at jeg blev samlet 4'er på dagen om søndagen, og at jeg nu ligger nr. 8 i mesterskabet. Næste weekend skal jeg køre anden afdeling i München!"

 

Foto: Steffen Schollbach / www.pixel-cross.com

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.