Blandet weekend for Gryning

9/5/2017

Mathias Gryning var taget til Letland i weekenden, for at kæmpe med om point i EMX250-klassen, og selvom han kom derfra med en lille håndfuld, så var det ikke ubeskåret en heldig weekend. Han forklarer selv hvorfor, her.

 

Mathias Gryning: "EM i Letland var en noget blandet oplevelse for mig. Jeg formåede at kvalificere mig direkte til de pointgivende heat, og det er selvfølgelig altid en positiv start, og jeg følte faktisk, at det gik rigtig godt med at komme rundt på banen i Kegums. Det betød også at jeg fik kørt mig godt op i første heat lørdag, hvor jeg var helt oppe og snuse lige uden for top 10, inden jeg desværre tabte lidt terræn til slut, og endte som nummer 16. Det gav årets første EM-point, og så skulle det bare følges op dagen efter! Men desværre så blev jeg ramt af madforgiftning, der startede allerede da jeg kom ind fra heat lørdag. Det betød at der var mindre end ingen kræfter tilbage søndag, og jeg var næsten allerede flad efter sighting lap. Et startstyrt oveni, og så var der pludselig lang vej hjem. Jeg kæmpede det bedste jeg havde lært, men måtte trække mig halvvejs. Lidt skuffende udvikling, men positiv weekend alt i alt, og det er vigtigst at kunne se fremskridt! Nu ser jeg bare frem imod svensk mesterskab i den kommende weekend!"

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.