Danskerne godt afsted i Portugal

1/7/2017

Portugisiske Agueda er tilbage på kalenderen til årets VM, og netop banen yderst på den Iberiske halvø, er i denne weekend vært ved 12. afdeling af MXGP-serien. Og heldigvis er de danske drenge kommet til Portugal for at lege med!

 

I MX2-klassen var der ikke langt imellem de første i dag, og heldigvis så var Thomas Kjer Olsen med helt oppe i den sjove ende! Thomas viste god fart hele dagen, og endte til slut med at nappe fjerdepladsen i kvalheatet, der giver ham et godt udgangspunkt ved starten i morgen! Sejren gik til hans teamkammerat Thomas Covington, der vandt foran Pauls Jonass og Brian Bogers. I MXGP-klassen gik sejren i kvalheatet til store Arminas Jasikonis, der mere og mere virker som årtiets fund for Suzuki og Stefan Everts. Max Nagl og Romain Febvre sluttede top 3 af i den store klasse.

 

Resultat, kvalheat, GP Portugal:

MXGP:

1. Arminas Jasikonis - Suzuki

2. Max Nagl - Husqvarna

3. Romain Febvre - Yamaha

4. Antonio Cairoli - KTM

5. Tim Gajser - Honda

6. Jeffrey Herlings - KTM

7. Jeremy van Horebeek - Yamaha

8. Kevin Strijbos - Suzuki

9. Glenn Coldenhoff - KTM

10. Gautier Paulin - Husqvarna

 

MX2:

1. Thomas Covington - Husqvarna

2. Pauls Jonass - KTM

3. Brian Bogers - KTM

4. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

5. Jeremy Seewer - Suzuki

6. Julien Lieber - KTM

7. Ben Watson - KTM

8. Anthony Rodriguez - Honda

9. Alvin Östlund - Yamaha

10. Henry Jacobi - Husqvarna

 

Men var der så mere dansk at klappe af? Ja! For Mikkel Haarup er et af kontinentets største talenter, det kan ingen længere være i tvivl om. I dagens pointgivende heat i EMX125-klassen nappede danskeren nemlig endnu en sejr, og hentede derved yderligere ind på den samlede førsteplads. (Igen, husk nu at EMX125-serien slutter i Sverige, hvor vi gerne skulle have fuld dansk support til Mikkel!) Bastian Bøgh Damm kæmpede bravt i EMX250-klassen, men var desværre et par placeringer fra point. Begge gutter er på den igen i morgen!

 

Alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

 

Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.