Stadig ikke helt godt

21/7/2017

Mads Sjøholm var godt medtaget, efter det voldsomme styrt han var en del af til A-DM i Holstebro, men nu er #610 stille og roligt tilbage på cyklen, selvom helbreddet stadig driller. Farten er dog intakt, så vi håber på at Mads er klar til at forsvare sin placering i DM, når vi kommer til Hedeland. Her er en status fra ham, ovenpå ADAC MX Masters i sidste weekend, hvor skroget skulle testes.

 

Mads Sjøholm: "Jeg kom ret usikker til Tensfeld, angående min højre skulder, men jeg ville give det et skud alligevel. Jeg kørte kun to hurtige omgange i træningen, hvor jeg var 3'er, hvilket var fint til at mærke, at tempoet i hvert fald stadig var der. I kvalen' kørte jeg også kun to hurtige omgange for at spare skulderen, hvilket placerede mig som nummer 4 i min gruppe. Jeg var egentlig optimistisk nok omkring søndagen. I første heat gik det dog den anden vej. Crosseren rullede i koblingen bag bommen, jeg kiksede et gear ud over bommen, der væltede en foran mig nede i første sving, og derefter blev jeg ramt nede i andet sving, hvor jeg landede ned på min dårlige skulder. Efter fem omgange var jeg nødt til at køre ud, og valgte ikke at køre andet heat. Så det var med blandede følelser til slut. Ifølge lægerne er det senerne i min skulder den er gal med, så jeg skal bare finde en balancegang, og ikke køre for meget, så burde det gå. Men hvis det fortsætter til slutningen af sæsonen, så bør det gå væk når jeg skal have 2 måneders pause, efter kæbeoperation i november. Jeg tager det et skridt ad gangen." 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.