top of page

Det er godt at være dansker!


Dagens Junior VM i Estland, bød på endnu flere danske pragtpræstationer, og lige på den front, så er vi måske det mest forkælede folkefærd i international motocross for tiden? Taget i betragtning af landets størrelse, og antallet af kørere, så gør de danske drenge og piger det blændende og fænomenalt flot. EM-titler, VM-medaljer, VM-sejre, nordiske mesterskaber, nationale mesterskaber og top 10-placeringer i så lange baner, at det nærmest aldrig er set magen til. Det er noget vi kan lide her på MX-Index!

For kun en uge siden, tog Mads Fredsøe en helt fortjent EM-titel i Tjekkiet, og i dag kunne den unge mand fra Fyn så krydre sin sæson med en VM-medalje! En af sølv, blev det til i 65cc-klassen i Estland, og så kunne der klappes noget mere i rødt og hvidt! Desværre var der ikke så meget held til Jakob Madsen, der dog viste at han har farten, da der blev kørt kval' i går. I 85cc var Magnus Smith eneste dansker til start, og han var med hvor det skete! Det blev til en flot samlet sjetteplads, efter at han var helt oppe og snuse i spidsen af det emminent stærke 85cc-felt i andet heat! I 125-klassen var Mikkel Haarup i hopla, og det danske stortalent sikrede den anden danske medalje til Junior VM, da han slap afsted med sølvet! To sølvmedaljer til et hold på fire mand? Det er statistik vi kan lide. Og så var det også nok til at vinde kampen om at blive den bedste nation samlet, så der var masser af podietid til de danske drenge! Suverænt godt gået!

Alle resultater fra Estland her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Det er en fornøjelse at se på danskerne i øjeblikket, og vi siger: Bare fortsæt, drenge og piger! I gør det godt! Så skal vi andre nok gøre vores til, at den brede offentlighed finder ud af, at det snart ligger på grænsen til chikane, hvis den bliver ved at lukke øjnene for en så står sportsgrens himmelflugt!

Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani / Bettina Schalck

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page