Danmark i verdensklasse - MXoEN

3/9/2017

Lørdagen regnede væk i pladder, da årets Motocross of European Nations og årets Womens Motocross of European Nations skulle køres i Gdansk, Polen. Til slut måtte man aflyse det hele, men heldigvis så kunne dagens konkurrence gennemføres - og igen beviste de danske kørere, at vi er en af de store nationer i Europa, når det kommer til talent!

 

Det danske hold formåede nemlig at køre en blændende flot placering som nummer 2 hjem, og derved komme på podiet, imellem motocross-supermagter som Italien og Frankrig. Genialt flot af de danske drenge, hvor flere af deltagerne der var med til at tage Junior VM guld tidligere på året, var med. Mikkel Haarup var suverænt bedste 125-kører, og tog sejren i den kategori samlet. Rasmus Pedersen vandt et heat, og sluttede som 2'er i 85cc, imens Magnus Smith tog den samlede fjerdeplads! Bastian Bøgh Damm kæmpede heroisk i MX2-klassen, og sikrede sølvet, selvom en teknisk defekt kunne have givet meget mere til Danmark. Men igen en fabelagtig præstation, der burde få nogle store nationer til at svede på overlæben, når de ser Dannebrog!

 

Men det var ikke kun drengene der gjorde det godt! Sara Andersen og Julie Dalgaard var også med hvor det skete hele dagen, og selvom de til sidst trak Sorteper, og sluttede på fjerdepladsen, så var deres præstationer til meget mere! Sara sluttede for eksempel som samlet 4'er individuelt! Sejren gik til Holland, der var godt kørende hele dagen!

 

Alle samlede individuelle resultater her: http://wyniki.motoresults.pl/?lang=pl&g=0&idzawody=2302

 

Nationsresultater skulle komme op her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

 

Foto: Youthstream 2017

Tags:

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.