Gryning strikker på 2018

14/9/2017

Mathias Gryning havde knap nået at få vasket champagnen af kinderne, inden vi spurgte ham om hvad der skulle ske til næste år. Men det var forståeligt nok en glad mester, der alligevel tænkte sig om, inden han satte et par ord på følelsen af endelig at stå øverst på podiet, og hvordan planerne for næste år lyder. Her er hvad han svarede.

 

MX-I: "Danmarksmester, hvordan føles det?"

Mathias Gryning: "Det føles selvfølgelig rigtig godt! Og jeg er super glad for at det lykkedes i år, efter hvad der skete sidste sæson. Jeg vidste at skulle det være, så skulle det være nu. Jeg har kæmpet for den her titel i mange år, og nok altid haft en lille drøm om at blive Dansk mester i A-klassen. Det er så lykkedes nu, med en masse dejlige mennesker bag mig, som har støttet mig hele vejen igennem. Med sæsonen i år, har jeg virkelig også fået vist overfor mig selv, at man med hårdt arbejde kan opnå en masse ting, og da jeg kørte over målstregen i første heat hvor familie, venner og team ventede på mig, ja, der var alt det hårde arbejde glemt."

 

MX-!: "Hvad skal der så ske nu?"

Mathias Gryning: "Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at mit næste mål er at komme ud og køre noget mere i Europa, men som det ser ud lige nu, tror jeg desværre ikke at det bliver aktuelt. Et tre-cifret tusinde beløb, for at køre en EM-serie på 8 afdelinger, er desværre lige i overkanten synes jeg. Men jeg vil uden tvivl gribe chancen, hvis den opstår til et noget mindre beløb. Så nu ser jeg optimistisk på at jeg har vundet DM i MX2, og forhåbentlig kan komme videre op i MX1 nu. Jeg håber på at jeg kan finde noget støtte til sæson 2018 i MX1, enten i Danmark eller Sverige. Jeg vil gerne køre DM, Svensk Mesterskab og så muligvis lidt flere løb i Sverige. Jeg har testet lidt på en 350cc og synes den lidt større cykel passer min kørestil rigtig godt, så med en god vintertræning, tror jeg på at det kan blive rigtig spændende og se, hvad sker i sæson 2018!

 

For nu er jeg bare evigt taknemmelig, for de folk som har støttet mig i sæson 2017, og jeg håber da på at kunne fortsætte med det gode samarbejde vi har haft gennem hele sæsonen. En kæmpe tak skal lyde til, hele Team WestSide Racing. Au2parts, Sørby VVS, Sørby Auto, Bridgestone Tires, Nørrebro Fysioterapi, Ivans Dækcenter, CTI Knee Braces, Sports Team Næstved, Valvoline, The Six, KTM Skandinavien, SOS Racing Parts, PSE-Parts, Fox Head Europe, Brian Jorgensen MX School, Solva Racing Suspension, samt min familie, venner og kæreste. Mine mekanikere Jesper Poulsen, Anders Degn Sørensen, samt hjælpere Victor Rohrberg og Magnus Schandorph."

 

Foto: MX777

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.