Gylden lørdag i Sverige

23/9/2017

Der var kvaldag i Tyskland, imens det svenske mesterskab skulle afgøres, og det betød en masse danskere i ilden, både på Finspång og på Holzgerlingen.

 

I Sverige var det Nikolaj Larsen der strålede mest af alle, for danskeren fuldendte sin double, og kunne fortjent lade sig hylde som vinder af det svenske mesterskab i MX1 også, ligesom han for to uger siden blev hyldet som vinder af det danske. Det var en Nikolaj i kontrol der kørte de to heat igennem, og fik de point der var nødvendige. I MX2 var heldet derimod slet ikke med Mathias Gryning, der nok ender med at ønske denne sidste afdeling hen hvor peberet gror. Samtidig var skæbnen også ond ved Julie Dalgaard, og den hurtige dansker missede det samlede podie i kvinde-klassen med ét sølle point.

 

Alle resultater fra den sidste afdeling af SM her: http://mxsm.nu/race/1825214301026358

Samlede resultater her: http://mxsm.nu/resultat/MXSM

 

Der kan dog blive mere guld til Danmark i denne weekend, hvis Magnus Smith lever op til sit bedste i Tyskland, til sidste afdeling af ADAC MX Masters. Og det danske stortalent sørgede da også for et godt udgangspunkt, med hurtigste tid i sin kvalgruppe. Han kører derved som en af de første til bommen i morgen. Næsten lige så hurtig, var Rasmus Pedersen, imens en helt flok unge danskere gjorde det flot. Vi glæder os til at se hvad de leverer i morgen! I Youngster-klassen var der også fornuftige tider til Glen Meier, Nichlas Bjerregaard og Mads Sjøholm, der alle kvalede' ind til morgendagens heat.

 

Alle resultater fra Holzgerlingen, og sidste afdeling af ADAC MX Masters her: https://www.adac-mx-masters.de/de/detailergebnisse-2017/holzgerlingen-6264

 

Foto: MXCarro.se

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.