Monster, million og mayhem!

15/10/2017

Årets Monster Energy Cup på Sam Boyd Stadium i Las Vegas, blev nøjagtig lige så nervepirrende og dramafyldt, som man kunne have ønsket sig på forhånd. Det blev en uheldenes aften, men også en aften, hvor der blev født en ny Monster-millionær!

 

Marvin Musquin var nemlig dagens mand, på den teknisk udfordrende bane, der voldede mange problemer i løbet i af aftenen. For eksempel nåede Eli Tomac ikke mere end en halv main, før han måtte hårdt i jorden, efter at Kawasakien gled for ham, på den glatte overflade. Det kostede ham videre deltagelse. En skæbne der også overgik Justin Bogle, der fik trukket et rødt flag, og Tim Gajser, der også blev offer for de amerikanske rytmesektioner, efter at han mistimede en triple. Musquin derimod, var den helt store oplevelse, og vandt alle tre mains, og derved også den grønne million, samtidig med, at han ligner en der vil køre med om tingene når 2018-versionen af AMA Supercross sparkes i gang i Anaheim! Jason Anderson lignede den der havde størst chance for at udfordre, men måtte til slut nøjes med andenpladsen, imens Dean Wilson tog tredjepladsen. Broc Tickle og Jordon Smith nappede de sidste to pladser i top fem.

 

Amatør-klassen blev vundet af Seth Hammaker, imens Jett Reynolds tog sig af sejren i SuperMini.

 

Resultat:

Main 1:

1. Marvins Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Dean Wilson - Husqvarna

4. Broc Tickle - KTM

5. Jordon Smith - KTM

 

Main 2:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Broc Tickle - KTM

4. Jordon Smith - KTM

5. Dean Wilson - Husqvarna

 

Main 3:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Dean Wilson - Husqvarna

4. Broc Tickle - KTM

5. Justin Barcia - Honda

 

Samlet:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Dean Wilson - Husqvarna

4. Broc Tickle - KTM

5. Jordon Smith - KTM

6. Justin Barcia - Honda

7. Josh Grant - Kawasaki

8. Benny Bloss - KTM

9. Vince Friese - Honda

10. Tyler Bowers - Kawasaki

 

Alle resultater her: http://results.amasupercross.com/

 

Foto: VitalMX/GuyB

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.