STAFF BLOG: MX-Index’ store fornærmelsesguide

22/12/2017

Der står han! 300 pund sul, dobbelthage som et fuldskæg, og en ristet hotdog i lommen. Hans rigtige navn er vidst Bjarke. I klubben kendes han kun som ”Vildsvinet.” Han kører med pilothjelm, drikker rom af drikkedunk, og hans crosstøj, er speciallavet af et firma der også producerer pressininger. ”Hva’ helwe’ pis’myre? Ska’ du ha’ flade?” skråler han, som en gråbjørn med tømmermænd, og svinger et dækjern i kæmpenæven. Han har smidt sin Gasgas fra sig, har et fjederben i den anden hånd som bat, og hans øjne sukker af død og flækkede knæskaller. Du bakker væk. Prøver at gøre ham det klart, at det altså var ham der T-bonede dig, da du prøvede at køre forbi med en omgang. Han hører intet. Truer med at rive benene af dig og hælde filterolie i såret. Hvis bare du havde et godt svar på rede hånd, så klovnen kunne forstå, hvor meget et udskud han var …

 

Frygt ej! MX-Index er din ven, og giver dig en svada med ting du kan skyde af, hvis ham der står opført som: ”Goonkiller”, på listen med de faste kørenumre, en dag vil rive døren af din 508’er, og proppe den ind i øret på dig.

 

Til ham der kører KTM:

”Alle ved at den overpoppede, og overvurderede orange ged, er bygget af en skoleklasse fra Innsbruck, og alt hvad de lige kunne få fat i af modellervoks og tykmælk fra yakokse. Kundeservicen består af en snotter i fjæset, og pisset bryder sammen, bare en taghare ræber i nærheden. Alle der kører KTM, er klar til at forsvare deres valg af cykel til døden, fordi alternativet, er at indrømme at man er blevet snydt så vandet driver. 80.000 bananer, og så kan du ellers hente din 2023-model, under vintersolhverv i 2020, hvis de overhovedet gider sende den til dig. Kan du se olien der drypper ud af ventildækslet? Det er tårerne fra alle de små børn, der føler med dig, når du brøler op som en fænakke, og tror at udsagn som: ”Hvilken cykel vinder måske VM?” ikke bare får dig til at ligne en større gooner, end ham der kører i smækbukser, og fodrer sin Cagiva med gulerødder …”

 

Til ham der kører Honda:

”Hondaer gror på træerne. Ligesom æbler. Appelsiner. Og goonere til klubmesterskabet. I Japan så voldsomt, at de maskiner vi modtager, er dem de finder i offentlige plæneklippere, og skraber ud af hjulkasserne på det der er tilbage, efter ulykker med spøgelsesbilister på Hokkaido. Stellet er lavet af hårdtpresset grenaffald, og trukket så meget ned imod forhjulet, at du får småsten i næseborene, hvis du nyser imens du kører. Pisset smider dig ud over styret, og maler dine svagelige knogler til benmel og løstobak, hvis du bare modtager en SMS, hvor der står: Seatbounce. Den røde knallert er goonerens våben, og fjolsernes stridsæsel. ”Satme’ retro, gutter. Dengang ku’ de lave ’torcykel!” Tåben fremviser stolt sin CR125 fra ’01, der har kostet ham en stjålen lever og hele hans pension. Han klapper på sædet. ”Det fabriks’!” Bagdæmperen er en 4x4-bom, og optrækket sløvere end snotnæsen på en hospicepatient …”

 

Til ham der kører Suzuki:

”Ham der udtænker koncepterne på Suzuki-fabrikken er 136 år, fastfrosset i et grimt postkort fra Edo-perioden og dobbelt medaljetager til VM i stilstand. Fabrikkens mangel på engagement og synlighed, har gjort maskinerne til de poltergejster og åmænd, der hjemsøger klubhuset, når OB-kørerne drikker bajere af fælles kasse, fire timer efter at træningen er slut. ”En gul ged, siger du, knejt? Harharhar! Slå røvskægget i betrækket, og hør etter’. Thi så skal du få en rajti’ historie, om den RM-Z250, der spøger ude ved den lange kass’.” Forretningsstrategien består af en post-it hvor der står: ”Ingenting”, koncernens høvding er et dovendyr med bowlerhat på ADHD-medicin, og motoren har ikke været rigtig opdateret, siden Koelbjergkvinden stod i pølsevognen, og langede franske hotdogs ud.”

 

Til ham der kører Yamaha:

”Du kan kende den på lyden, der bygger sig op i det fjerne, som en industri-emhætte med en skruetrækker på tværs. Eller Povl Dissing der går i krampe imens han hoster. Og på det skrækkelige misfoster af en alenbred kølerkonstruktion, der gør at man lige så godt kunne ride til bommen, siddende overskrævs på en pukkelrygget vandbøffel. Er du bange for at være den sidste ude af ryttergården til træning? Bare rolig. Yamaha-ejeren bliver der det meste af natten, imens han i skæret fra sin mobiltelefon og en stjålen æske tændstikker, leder efter stedet, hvor de nu har sat det forpulede luftfilter. Du føler næsten med ham, men kommer så i tanke om, hvor vidt og bredt han har pralet af sit vidunder, der nu har vist sig som en fuser af en keyboardkværn, der er gået af imellem fingrene på ham. Krumtapperne danser cha-cha-cha, sidelæns ud af blokken, og afsted til en mekanisk fagmand det går! Ho ho ho!”

 

Til ham der kører Kawasaki:

”Det eneste du kan være sikker på, når du insisterer på at tonse ud på banen på din grøntsag, er at ende som en, når pisset sætter sig, fordi nogen har sat et peppet tændrør i, imens du kiggede den anden vej. Som en afskyelig krydsning af Henrik 8. og en helhest, lader den grønne ged konkurser, fordærv og rabundus regne ned over teams der satser på krabaten, og derefter skræmmer den alle fabriks-karlene i alle retninger, så de spæner over stok og sten, og kaster sig op på det første de møder med to hjul og en anden farve. Den grønne garde gør honnør imod en guldstatue af Jeff Ward, og tonser ud på banerne, for at gøre det usikkert for alle andre. Så kig dig over skulderen, ellers sidder deres fodhvilere i dit sædebetræk, og deres gule tandstumper i dine hosekanter.”

 

Til ham der kører Husqvarna:

”Du kan kende ejeren, længe inden han pakker sin kunstige slædehund ud. Han har tophue på. Snus i kæften. Og surstrømning med på termoflaske. Ligesom sin pseudo Vättern-knallert, stræber han nemlig efter at være svensk, men skraber man lidt i lakken, så opdager man de Toblerone-pakker og det daggamle fugeskum, som både mand og maskine i virkeligheden er gjort af. Med julelys i øjnene, læser fantasten troligt fabrikkens månedlige blogs fra gamle svenske kæmper, der skal skjule stanken af alpeland, med glansbilleder af elve, blå/gule triumfer i 70’erne og brændevin af birkebark. Udviklingsafdelingen, består af en mand på KTM-fabrikken med en walkie-talkie, og to kulier i en carport, klar til at støbe tilfældige dele af det hvide skrog i plastik, så de ikke direkte kan anklages for snyd.”  

 

Til ham der kører alt andet

”Nej. Det er lige meget at den er håndbygget, hvis ham der har bygget den, var ham der åd Legoklodserne i skolen, i stedet for at samle dem … Du er ikke et specielt snefnug, fordi du skal til Kiruna, bare for at skaffe et nyt tændrør.”

 

Så! Så skulle du være polstret, til at møde enhver brøleabe verbalt. Selv tak!

 

PS: Efter sådan en gang ævl, må vi hellere tage en disclaimer. I virkeligheden, så er Skriverkarlen nemlig nem at begejstre. Undertegnede har prøvet alle mærkerne, og været lige begejstret hver gang. Det der motocross er ret så fedt, og alle maskinerne derude, har hver deres charme. (Undertegnede ville i hvert fald redde min skattede gule ganger ud af det brændende hus, inden jeg stæsede tilbage efter lillemor.) Så i virkeligheden drejer det sig om ikke at være en stivstikker, og bare nyde at køre! Hvis du kan lide at køre på dit kæreste eje, og synes den ser lækset ud foran kassevognen, så til helvede med hvad folk siger, mener og tænker! Det gør de uanset hvad du gør! Pas den godt, og den passer på dig i mange år frem.

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.