top of page

Så er vi i gang!


Vi har ventet, vi har glædet os, og vi har håbet på en masse ting. Men når først vi er i gang, så er det som om at spændingen bliver udløst, fuldstændig ligesom den skal! Første afdeling af det amerikanske mesterskab i supercross, blev akkurat lige så spændende og så stort et drama, som en serie af den kaliber skal være. Resultater og video til dig? Det kommer lige her!

(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultaterne.)

250 main:

450 main:

450 Class

Alles øjne var på Ken Roczen. Hurtigste tid i kvalifikationen, kunne det virkelig betyde en Cinderella-story, der ville få Rocky til at ligne et SM i miniputfodbold? Og han var da også med deroppe, Kenny, selvom starten i finalen, gjorde at han måtte kæmpe sig frem. En flot fjerdeplads blev det til, og vi må konstatere, at han er tilbage iblandt de hurtige. Der var dog ingen der havde et svar til Marvin Musquin, der tog sejren, foran Jason Anderson og en genopstanden Justin Barcia. Eli Tomac stak ellers tidligt af fra feltet i finalen, men måtte en tur i jorden, og der er forlydender om en forslået skulder.

Resultat, A1:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Justin Barcia - Yamaha

4. Ken Roczen - Honda

5. Weston Peick - Suzuki

6. Cole Seely - Honda

7. Justin Brayton - Honda

8. Broc Tickle - KTM

9. Josh Grant - Kawasaki

10. Cooper Webb - Yamaha

Samlet:

1. Marvin Musquin - 26p

2. Jason Anderson - 23

3. Justin Barcia - 21

250 West Class

Den lille klasse er også et festfyrværkeri af mulige titelkandidater, og det blev da også en tombola af disse, der kom til at præge finalen. Til slut var det dog Shane McElrath der startede bedst, ved at snuppe årets første sejr. Det gjorde han foran Aaron Plessinger og Adam Cianciarulo. Så er vi i gang! Hvem snupper den lille krone? Det kan godt blive rigtig spændende!

Resultat, A1:

1. Shane McElrath - KTM

2. Aaron Plessinger - Yamaha

3. Adam Cianciarulo - Kawasaki

4. Joey Savatgy - Kawasaki

5. Christian Craig - Honda

6. Mitchell Oldenburg - Yamaha

7. Justin Hill - Suzuki

8. Chase Sexton - Honda

9. Justin Cooper - Yamaha

10. Kyle Chisholm - Yamaha

Samlet:

1. Shane McElrath - 26p

2. Aaron Plessinger - 23

3. Adam Cianciarulo - 21

Foto: VitalMX/GuyB

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page